5 klassiske fejl ved watt træning

Wattmåler
Benjamin Justesen
11/01-2019

Brug din wattmåler rigtigt

De seneste år er priserne på wattmålere faldet gevaldigt og kranksæt der tidligere kostede 21.000 kr., kan nu erhverves til langt mindre. Det er dog stadig en vis portion penge, man skal lægge for at få råd til en måler. De billigste på marked koster 2500 kr. og er ofte en løs pedalarm, som måler på det ene ben og ganger effekten op med 2.

Det har betydet, at flere og flere i dag benytter watt, som det styrende i deres træning. Vi har kigget på nogle af de klassiske fejl, som mange ofte falder i når de benytter wattmålere.

  • Træder ned af bakke, og snegler sig op for at holde helt præcise watt.
  • Glemmer at nulstille ”kalibrere” efter temperatur tilpasning.
  • Lytter ikke til kroppen, men fokuserer på tallene.
  • Træner forkert for at få højere watt-tal.
  • Går i panik ved nedbrud.

Når man træner efter watt og med programmer, kan man falde for fristelsen til at holde sine watt, både når det går op og ned af bakke. Det er vigtigt, når man træner med watt, at man holder sig til zonerne og samtidig forholder sig til disse, som en gennemsnitsværdi gennem intervaller. Altså må wattene gerne svinge lidt, således at man træder lidt mere på bakkerne og så ligger lidt under ned af. Det giver et bedre træningsflow med mere balance og træningseffekten bliver det samme.

Når man kommer op i de intensive zoner, skal udsvingene være mindre, da betydningen her er større. Det betyder altså ikke så meget om man køre 60 % af AT eller 65 %, men det betyder ret meget om man køre 100 % eller 105 % af AT.

Wattmålere fungere ved at en sensor (straingauge), måler udbøjningen på et materiale, ofte et metallisk materiale. Når der ikke er en påvirkning af materialet vil sensoren måle en 0 udbøjning, og når pedalen trædes ned, vil der opstå en udbøjning, som kan omsættes til en watteffekt, når kadencen medregnes. Det betyder, at hvis sensoren ikke har den rigtige 0 værdi, vil den sende forkerte data og wattmålingerne bliver påvirket. Så hvis man vil have korrekte data, skal man huske at nulstille sensoren til en nulværdi, inden målingerne startes. Det skal dog nævnes at metaller er påvirkede af temperaturen og det er derfor vigtigt, at man husker at nulstille, når wattmåleren har samme temperatur, som de omgivelser træningen fortages i. Altså vente med at nulstille til du har kørt ca. 15 minutter og din wattmåler er tempereret.

Kroppen er en forunderlig størrelse og selvom vi kan beregne meget, er der også ting, vi ikke kan måle eller beregne os til. Så når man træner med watt, er det vigtigt at huske, at lytte til kroppens signaler også. Selvom du havde tænkt, at du skulle køre et interval på 3 minutter med 380 watt, kan der være dage, hvor du bare ikke kommer over 350 watt. Det betyder ikke at træingen er forgæves, men er måske et signal om, at det er tid til at slappe lidt af.

Mange bliver også grebet af ønsket om hele tiden at slå den sidste værdi eller lave lidt højere watt end sidste omgang. Det kan nemt og særligt for kompetitive personer føre til en forkert træningsstil. Et eksempel kunne være en rytter, som træder hele vejen hen til svinget, bremser hårdt op og accelererer hårdt igen for at skabe høje tal. Det er dog lige det modsatte af det optimale, hvilket ville være at tilpasse farten, accelerere lidt langsommere og bruge kræfterne på de stykker, hvor det giver mest value for money.

Den sidste fejl vi ofte ser, er at folk går helt i panik, når måleren ikke virker. Som ivrig bruger har jeg mere end en gang stået med en måler, som gik kold og stået i en blanding af panik og raseri og bakset med det. Det er dog muligt at træne uden og nogle gange faktisk lidt sjovere. Så udfordre dig selv og kør nogle intervaller med computeren i baglommen og prøv at ramme wattene på fornemmelsen, det er både sjovt og lærerigt.

Rigtig god fornøjelse.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype