7 gode råd til hvordan du får din partner med ud at cykle
Det er tid til sommerferie. Mange vil helt sikkert tage deres passion for cykling med i planlægningen af deres ferie. Det kan f.eks. være i form af cykelferie på Bornholm eller bag på bilen ned gennem Europa, hvor de sydeuropæiske bjerge trækker. Det siges at modsætninger mødes og at mange tiltrækkes af forskelligheder, men det kan sætte din rejsepartner på prøve, hvis ikke I deler interessen for cykling.
Benjamin har i mange år kæmpet for at tænde en gnist af interesse for cykling hos mig, men det har indtil nu været forgæves. For ca. 2 måneder siden, lykkedes det at få mig til at tage cyklen på arbejde (40 km. i alt). Dette er siden blevet til mange flere turer (min. 2 om ugen) og senest til en tur på hometraineren i dårligt vejr. Nu tænker du sikker, hvordan har dette kunnet lade sig gøre og det gør jeg selv en gang i mellem. I det følgende vil jeg forsøge at beskrive, hvad der denne gang gjorde forskellen for mig.
1. Motivation
Det er ikke fordi jeg ikke ved, at det er godt for mig at træne, men jeg har svært ved at finde motivationen til at komme ud og få pulsen op. Min vægt har det med at svinge, men jeg elsker mad og særligt den søde af slagsen. Samtidig er jeg ikke særlig god til at være på kur og skulle ”nægte” mig selv visse ting. Jeg har ikke noget problem med at prædike for mine børn, hvor vigtigt det er, at de rør sig, men det bliver en smule hult, når man ikke selv træner og på trods af dette, har jeg ikke kunnet tage mig sammen. En dag, da jeg sad og beklagede mig over mangle på tid til at få trænet, sagde Benjamin til mig, at hvis jeg cyklede til og fra arbejde, bare to gange om ugen, havde jeg klaret min træning og så kunne jeg også tillade mig at drikke et glas rødvin fredag aften! Og som sagt så gjort. Det handler altså om at finde ud af, hvad der motiverer dig. For mig blev det, at kunne klare transporten til og fra arbejde og samtidig få motioneret, så jeg ikke behøvede at ”passe” det ind på at andet tidspunkt, det afgørende argument.
2. Udstyr
Din cykelrytter kender det helt sikkert selv. Ens udstyr er utrolig vigtigt og jo bedre dit udstyr er, jo bedre, hurtigere og længere kører du. Det første, du skal sørge for, er derfor noget ordentligt udstyr. Det behøver ikke være det dyreste af det dyreste. Det vigtigste er, at der er en mærkbar forskel fra din hverdagscykel. Det vil give en umiddelbar positiv oplevelse på cyklen og en tro på, at du godt kan klare at cykle en længere tur. Jeg er så heldig, at jeg med lidt justeringer kan passe min mands cykler og at jeg har fået lov at låne en af dem. Jeg er nu blevet så glad for den, at jeg kalder den min cykel, selvom jeg håber han tror det stadig er hans og vasker den en gang imellem😊 Med cykel kommer også behovet for at sidde rigtigt på cyklen. Brug din fornemmelse. Hvis du efter et par turer ikke syntes at du sidder optimalt, så opsøg en der har cyklet længe og få dem til at vurdere din position eller forhør dig om dine gener. Er det naturligt at have ondt i nakken, hænderne, lænden, knæene, lårene og røven? Og hvornår kan man forvente at det stopper? Jeg har haft ondt stort set alle steder også under fødderne!
3. Cykeltøj
Ligesom med cyklen så har tøjet også stor betydning for den samlede oplevelse. Her er det en rigtig god idé at søge vejledning hos én som ved, hvad de snakker om. Jeg har selv erfaret, at en god cykelbuks, med en god tyk pude er altafgørende. Når du har det tøj, du har behov for, bliver udfordringen at tage det rigtige tøj på, på det rigtige tidspunkt. Her kan du have behov for at spørge din partner, som har erfaring med at cykle i alt slags vejr. Det er ikke rart at cykle, hvis du har det alt for varmt, men omvendt er det heller ikke rart, hvis du fryser. Du lærer det selvfølgelig med tiden, men med den rigtige påklædning mindsker du risikoen for at miste motivationen. Her vil snakken om cykelsko også dukke op. Jeg syntes det er absolut angstprovokerende at være spændt fast til min cykel. Jeg har præsteret at vælte i et lyskryds, fordi jeg havde klikket ud i den forkerte side og jeg er også væltet i indkørslen, fordi jeg havde glemt, at jeg sad fast på min cykel. Nu er jeg dog ved at have lært det og på trods af, at man går rundt som en and, er jeg ved at finde fidusen. Jeg er ikke klar til at tage dem på i skoven, men til og fra arbejde fungere det. Det hjælper også på ens image, som en ægte cykelmotionist.
4. Naturoplevelser
Hvis ikke du allerede har opdaget lykken ved at være i naturen og opholde dig i den, så vil cykelture hjælpe dig til at komme i kontakt med naturen. En tur på mountainbike gennem skoven på en smuk forårsdag, hvor solen skinner ned gennem træerne og skovbunden er dækket af et hvidt lag anemoner, så er der ikke langt til en følelse af uendelig lykke. Er du mere til en tur på racercykel, så kan det være lidt svære. Dels er hastigheden noget højere og derudover cykler man ofte langs med store veje, hvor der er masser af trafik og larm og det derfor godt kan være svært at komme i ”kontakt” med naturen. Men det er ikke umuligt. For mit vedkommende cykler jeg på arbejder kl. 6 om morgenen. Her er det ofte vindstille, solen er lige stået op og morgendisen er ved at blive brændt væk. Det handler om at ville lægge mærke til naturen for så kommer opmærksomheden og de gode oplevelser helt af sig selv.
5. Konkurrence
Det er ikke sikkert, at du er til det, men jeg har indset, at jeg trives med målbare resultater. Jeg er hen over de sidste par måneder blevet glad for at konkurrere mod mig selv. Jeg tager tid på mig selv og bliver glad og stolt, hvis jeg har kørt hurtigere end jeg plejer. Jeg er ret biast, for jeg er ligeglad med om jeg har haft medvind, bare jeg er hurtigere. Jeg er begyndt at bruge en særlige spilleliste på Spotify til, at motivere mig til at køre hurtigere. Det havde jeg ikke forestillet mig, men det hjælper mig til at holde motivationen. Især når jeg er træt efter en lang dag på arbejde og bare gerne vil hjem.
6. Lær at skifte dæk
Min helt store frygt og vigtigste argument for IKKE at skulle ud på cyklen, er risikoen for at punktere. Benjamin har derfor taget den store pædagogiske hat på og forsøgt at lære mig at skifte slange. Han påstår at alle kan lære det. Men enten lyver han eller også er jeg bare virkelig tykhovedet og dog. Mit værste mareridt blev nemlig til virkelighed en dag på vej hjem fra arbejde. Vejret var heldigvis godt og jeg tænke ved mig selv, at nu måtte jeg jo bevise overfor mig selv, at Benjamin havde ret. ALLE kan lære at skift slange på en racercykel. Jeg kørte derfor stille ind til siden. Fik efter lidt kamp og til stor overraskelse for mig selv, dækket af. Jeg tog slangen af, fandt stenen i dækket, fik den nye slange i, men nu opstod problemerne. Jeg kunne ikke få dækket på igen! Jeg måtte have fat i min livline, så jeg ringede til Benjamin, som roligt fik mig talt igennem alle de godt tricks og til min store overraskelse sad dækket pludselig, som det skulle. Jeg tror nok det udløste et jubelskrig og en lille sejrsdans. Nu er frygten for at punktere ikke længere så stor, for jeg ved jeg kan (måske).
7. Ros
Dette råd er til den i forvejen cyklende partner. Ros er altid godt og meget ros er selvfølgelig meget godt. Jeg ELSKER når min mand giver mig komplimenter og fortæller mig hvor dygtig jeg er. Så HUSK kære partnere, ros jeres nybegyndende koner/kærester/samlevere. Fortæl dem at de er hurtige, ser godt ud i cykeltøj (hvilket langt fra de fleste gør), at du kan se de har tabt sig eller er kommet i bedre form. Det er ligegyldigt hvad, bare det virker og smør gerne lidt tykt på for vi kan godt lide det.
I morgen vil jeg køre op af L’alpe du Zwift. Jeg ved at det bliver ubehageligt og min familie skal helst være langt væk, for jeg er ikke rar at være sammen med, men hvorfor så gøre det? Bare fordi jeg kan og jeg har det supergodt bagefter. Jeg håber flere af jer vil finde sammen på de tohjulede og få nogle gode oplevelser i fremtiden. Rigtig god tur!
Måske laver jeg en lille video update i morgen, når jeg står på den virtuelle top….
