Binyretræthed

cIonaDutz-SpecializedRoubaix-5793-2048x1250
Thomas Bundgaard
04/07-2020

Binyretræthed

Jeg har flere gange i mit virke som fysioterapeut og arbejdet med sportsfolk oplevet hvordan nogle klienter, kan have identiske symptomer, og samme forhistorie. Jeg har underligt nok oplevet flere den sidste måneds tid; svær og stressende jobsituation, højt antal træningstimer, krævende studier og i det hele taget en hverdag, der har for få timer i døgnet og dermed medfører svært forhøjet stressniveau. Det har ofte stået på i længere tid (mere en 3 måneder)

Mange gange handler det om ømhed og smerter specifikke steder, ofte mellem skulderbladende, hvor der fra klientens side ofte er mistanke om en diskusprolaps, grundet summen eller let føleforstyrrelse i hænderne. Samtidigt har de i høj grad oplevet nedsat energiniveau, på trods af fokus på optimal søvn og kost. Og en manglende robusthed i forhold til at klarer hverdagens opgaver. Det ender ofte med at de føler sig mere stresset. 

Stress udløser stresshormonet kortisol. Det er et vigtigt hormon, som produceres i binyrerne. Det medvirker i et utal af funktioner i kroppen blandt andet regulering af blodsukkeret, fedtforbrænding, energiproduktion, regulering af stofskiftet, immunforsvaret og kønshormoner og neurologiske funktioner som hukommelse, koncentration, humør, motivation.

Langvarig stress

Når vi står midt i en akut stressende situation, vil kroppen med det samme forsøge at producere mere kortisol og derved hæve mængden af kortisol i blodbanen. Det samme sker med adrenalin og dermed går kroppen i alarmberedskab. Vi har tidligere omtalt dette som øget sympaticus-aktivitet – eller ”fight/flight-systemet”. Det ligger dybt i os, og er en særdeles praktisk egenskab, især for mange år siden, når skulle kæmpes eller flygtes. Desværre aktiveres dette system også i hverdagens situationer, eksempelvis når vi er for sent på den, eller chefen skælder ud på jobbet.

Men forhøjede kortisolniveauer i længere perioder (langtidskortisol) påvirker desværre mange fysiologiske processer negativt:

  • Opretholdelse af normale blodsukker niveauer bliver forringet
  • Nedsat evne til at slappe af
  • Restitutionsprocesser bliver mindre effektive
  • Søvnen bliver dårligere
  • Andre hormonniveauer påvirkes, fx stofskiftehormoner og kønshormoner
  • Slimhinders barrierefunktion påvirkes negativt, i eksempelvis mavetarm kanalen, lunger, hud
  • Knoglemassen påvirkes negativt – vi afkalker
  • Immunforsvarets funktioner nedsættes

Et forhøjet kortisolniveauer over længere tid, og som kan forekomme efter langvarig overstimulering af binyrerne (kronisk stress tilstand), kan føre til binyretræthed. 

Kort om kortisol

Kortisol har en række livsnødvendige virkninger i kroppen herunder:

Meget vigtig i forhold til nedbrydelsen og forbrænding af kulhydrat.

Det er med til at regulere hjerterytmen, blodkredsløbet, blodtrykket, væske- og elektrolytbalance.

Kortisol har stor betydning for din evne til at nedbryde og forbrænde fedt.

Kortisol er forhormonet til kortison og har antiinflamatorisk effekt – dvs. betændelsesdæmpende.

Det har stor effekt på immunforsvaret og dets funktioner.

Kortisol påvirker vores humør, opførsel, neurale aktivitet og en bred vifte af biokemiske processer i centralnervesystemet

Kortisol påvirker øjet, fordøjelsen, reproduktion og produktion og elimination af andre grupper af hormoner

Den overordnede effekt af forhøjet kortisolproduktion er normalt katabolsk (nedbrydende – det er blandt andet derfor det kan bruges som doping – da det er vægtreducerende og antiinflammatorisk.)

Hvad er binyretræthed?

Begrebet binyretræthed hørte jeg for første gang for mange år siden og det har primært været anvendt som en lidt mere alternativ betegnelse for stresspåvirkning. Flere studier konkluderer, at binyrerne ikke bliver trætte eller udbrændte og dermed reducerer deres kortisolproduktion, men at årsagen til at binyrerne stopper deres produktion skyldes et signal fra et meget højere liggende sted i centralnervesystemet. Dette reguleringssystem hedder HPA aksen.

HPA aksen er en forkortelse for Hypotalamus, Pituitary (dansk hypofyse), Adrenal (dansk binyre) aksen. Så er det på plads 

Hypotalamus er et område i den nederste af mellemhjernen og er vigtig for at holde mange af kroppens funktioner i balance. Bl.a. Styring af temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede og forskellige aktivitetsrytmer.

Hypofysen (glandula pituitaria) er en stor kirtel på størrelse med et solbær placeret under hypothalamus. Hypofysen anses for at være hovedaktør i reguleringen af andre endokrine (hormonproducerende) kirtler i kroppen – herunder binyrerne

Binyrerne er på størrelse med en lille tændstikæske og vejer ca. 10 g tilsammen. De sidder som små hatte på nyrerne. I binyrerne produceres kortikosteroider såsom kortisol og adrenalin.

Disse tre dele arbejder sammen og udgør HPA aksen. Det hele reguleres via et feedback-system. Dvs. en stigning i koncentrationen af ét hormon i blodet vil registreres i hypothalamus, som sender signalet videre til hypofysen, som sender et hæmmende signal til binyrerne, der reducerer deres produktion. 

Symptomerne på binyretræthed, opstår altså ikke som en fejl i binyrerne, men en fejl i hele feedbacksystemet, som kontrollerer den såkaldte HPA-akse. Symptomerne er dog de samme, og dem skal du være opmærksomme på som sportsudøver.

Hvis du kan nikke ja, til mange af nedenstående symptomer, er mit råd at du søger hjælp hos lægen, da det kan være tegn på binyretræthed (eller HPA akse dysfunktion). Det kan testes ved at tage en spytprøve og måle kortisol-niveauet, på fire forskellige tidspunkter på døgnet.

  • Har du svært ved at vågne om morgenen?
  • Er din hukommelse dårlig, eller har du ”tågehjerne”?
  • Har du taget på (især om maven) for nyligt?
  • Bliver du altid syg, når der er forkølelse eller influenza på omgang?
  • Har du mistet interessen for sex?
  • Føler du dig træt om morgenen og eftermiddagen?
  • Bliver du svimmel, hvis du rejser dig op hurtigt?
  • Har du sværere ved at håndtere stress og deadlines end tidligere?
  • Craver du salte fødevarer som chips, saltede nødder?
  • Har du brug for at snacke eller spise ofte for at undgå lavt blodsukker?
  • Bliver du friskere om aftenen, hvis du bliver oppe til sent?
  • Hvis du er kvinde, har du da problemer med PMS: kraftige blødninger, smerter, væskeophobninger, humørsvingninger, træthed især i perioden op til menstruation?
  • Hvis du er mand, oplever du da at det er sværere at fastholde muskelmasse og du har mindre energi og mindre udholdenhed?
  • Har du ofte smerter i nakken eller den øvre del af ryggen uden at der er en åbenlys årsag?
  • Lider du af mild depression eller angst?
  • Kræver det mere energi at lave de daglige opgaver?
  • Er din hud blevet mere tør eller tynd?
  • Taber du mere hår end du plejer?
  • Har du hjertebanken?
  • Har du skiftevis diarre eller forstoppelse?
TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype