Cykelrejse: Girona

girona
Thomas Bundgaard
12/04-2019

Girona

Spanien har så mange fantastiske cykeldestinationer. Jeg har haft fornøjelsen af at besøge en del af dem igennem tiden. Calpe, som er de danske contiholds foretrukne tilholdssted på forårets træningslejr. Malaga med det ofte ret stabile vejr og frygtelig stejle stigninger, Mallorca er et must på cykel, fantastiske stigninger, en ø som er gearet til cykelturismen, men der kan til tider gå helt grandfondo (stort cykelløb) i den i foråret, som gør den unikke cykeloplevelse, lidt mindre unik i min optik..

Min klart foretrukne træningslejr destination er Girona, og her kan du læse hvorfor:

Girona, beliggende ca. 80 km nordøst for Barcelona, er de seneste år blevet mere og mere populær, siden jeg besøgte byen for første gang i 2015. Terrænet er fantastisk med stigninger i forskellige kategorier og kysten i overkommelig cykelafstand. Selve byen trækker mange lokale til på mini-ferie pga. det gastronomiske høje niveau, og Girona er blevet mere og mere gearet til at tage imod flere cykelturister, med et utal af gode hoteller og cafeer, som har specialiseret sig i at byde cykelrytterne ekstra velkomne.

Det er ikke blot cykelturisterne der besøger Girona. Byen har i lang tid også været fast bopæl for professionelle cykelryttere, bl.a. US-Postal rytterne sidst i 1990erne, Armstrong, Hamilton og Hincapie. Garmin-holdet med David Millar, flere Sky-ryttere, og der er nu ca. 100-120 professionelle cykelryttere bosiddende her. Det inkluderer også en del danske ryttere; Magnus Cort, Lasse Norman, Julie Leth, Casper Pedersen, Mikkel Bjerg, Emma Norsgaard, Jonas Gregaard og Mads Würtz. 

Sidste år havde jeg fornøjelsen af at møde David Millar på vores CampVelofit, som er 5 dages netværks/træningslejr for alle. Han har boet i byen siden 2006 og fortalte os hvorfor Girona altid har været så eftertragtet for de professionelle at bosætte sig.

De 5 årsager:

  • Gode træningsmuligheder, god asfalt, stor variation i terrænet, lidt trafik (stilheden).
  • Godt og stabilt vejr. Vinteren er sjældent under 0 grader og sommeren ca. 30 gr.
  • Tæt på lufthavnen – Girona 20-25 min. Barcelona ca. 70-90 min..
  • Mange at træne med – andre professionelle.
  • Godt, sikkert og familievenligt miljø.

Hvornår og hvordan?

Vinteren kan være kold og regnfuld og sommeren mere egnet til en kold dukkert. Magnus Cort fortalte sidste år, hvordan han om sommeren står meget tidligt op, for at have afsluttet træningen inden frokost pga. varmen.

De bedste tidspunkter på året er forår og efterår.  April-Juni temp. omkring 18-26 gr. og September – Oktober 21-26 gr. I disse måneder er der 5-7 regnvejrsdage/bygedage. 

Gironas lufthavn ligger ca. 20-25 min kørsel fra centrum og taxa koster ca. 30 euro. Barcelona ligger ca. 70-90 min. og koster 130-140 euro. 

Hvor bør du bo?

Den gamle bydel er klart at foretrække her. Der er gode hotelmuligheder og hyggelige lejligheder at finde, som ligger i kort gåafstand fra fantastiske restauranter, cafeer, isbarer, shoppingmuligheder og ikke mindst cykelbutikker.

Vi (en større gruppe på ca. 25 personer) har rigtig gode erfaringer med Hotel Carlemany, Hotel AC Palau de Bellavista, og foruden disse besøgt Hotel Nord1901.

Cykelservice

Der er rig mulighed for at købe sig fattig i cykeludstyr, eller blot få serviceret cyklen, leje en, og finde cykelrute-inspiration.

The Service Course og Eat-Sleep-Cycle er nok de bedste med størst udvalg. Her kan du købe alt fra guidet tur, mekaniker service, massage til en custome stålcykel.  

Billede: The Service Course

 

Must i og omkring Girona

Kystturen. Der er flere veje til kysten, men kystvejen mellem Tossa de Mar og Canyet de Mar er bare et must på cykel. Husk desuden stigningen op til San Grau. 

Rocacorba: Nice har Col de Mardone. Lucca har Monte Serra og Girona har Rocacorba. Stigningen ligger tæt på Banyoles som er en meget idyllisk og smuk sø. 10 km lang og gennemsnits-% på 7. Den lyder ikke af meget, men ”desværre” har den to passager hvor den flade meget ud og falder let, som bestemt får den til at lyde mere overkommelig end den virkelig er. Udsigten fra toppen er det hele værd!

I videoen guider david Millar dig fra bunden til toppen af Rocacorba:

https://youtu.be/QzAPecjEmWg

Morgenmad eller frokost:La Fabrica: Husk at få din morgenmad eller frokost på denne vildt charmerende cafe. Maden og anretningen er udsøgt. Prøv blot at tjekke #lafabricagirona ud på instagram. El Federal er bestemt også et besøg værd.

Billede La Fabrica:

 

Kaffe: Den bedste kaffe fås klart på Espresso Mafia, som også har eget risteri. Der er en del nye kaffesteder på vej. Blandt andet åbner Frederico, som er tidligere ansat på Espresso Mafia, sit eget sted i starten af maj: Blend. At dømme ud fra hans barista-færdigheder bliver dette også et must.

Billede: Espresso Mafia

 

Michelin-is:  Rocambolesc. Bag Rocambolesc står Jordi Rocasan, den yngste af de tre Rocabrødre, som driver den 3. stjernede michelinrestaurant El Celler de Can Roca i byens udkant.

Selve isbaren ligger i Girona centrum. Deres specialitet er indbagt is.

Billede: Indbagt is

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype