Cykelstyrt! Sårheling og optimal behandling.

styrt
Thomas Bundgaard
05/06-2020

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Cykelstyrt! Sårheling og optimal behandling.

 

Jeg styrtede på cykel i mandags… Æv! Det er faktisk længe siden jeg sådan rigtigt er styrtet. Det her styrt vil jeg betegne som et rigtigt styrt. Høj hastighed + hovedspring hen over styret + på en grusvej (dette er ikke et krav for et ”rigtigt” styrt) + tag fra med albuer, håndflader, knæ. Resultat: små og knap så små sår, en del blod (ingen brækkede knogler) og adrenalin nok til at køre 250 km mere. Kørte dog kun ca. 100 km mere, men det var nok til at sårene lukkede sig i varmen, og det krævede ekstra grov svamp i renseprocessen på skadesstuen sidst på eftermiddagen. Her skal blot tilføjes, at smerterne i forbindelse med selve styrtet, var en dans på roser, i forhold til sygeplejersken grundighed i sår-rense-processen. Av!

 

De fleste cykelryttere kommer alle ud for styrt før eller senere. Og jeg må indrømme at jeg virkelig havde fortrængt hvordan styrtet sidder i kroppen i flere dage/uger efterfølgende. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den professionelle cykelverden, og hvordan de ”hårde hunde” kan køre ufortrødent videre med hudafskrabninger, sår og til tider brækkede knogler, f.eks. i forbindelse med et etapeløb.

 

 

Cykelryttere er gjort af et helt specielt stof hvad det angår. Jeg cyklede færdigt og til mål i mandags med mit 4. hold. Primært fordi jeg havde lyst i forhold til den gode teamånd (der var ingen der forventede det af mig), men ærligt, så havde jeg ikke ret ondt, og tanken om at skulle sidde i en varm bil i en time, var slet ikke lokkende. Jeg er dog helt sikker på, at havde jeg skulle køre en varm bjergetape dagen efter styrtet, havde jeg nok også kunne klare det på smertestillende, men uden tvivl på meget nedsat kraft. Med andre ord, jeg har den dybeste respekt for hvordan eksempelvis Fuglsang under TDF 2019, kunne blive ved med at kæmpe og holde fast i klassementshåbet, på trods af flere styrt. De er så hårde, lidt tossede, men på den fede måde – synes jeg.

 

Neden for skal vi se lidt på den gennerelle sårhelingsproces. Det kan måske være lidt tørt, men det giver en god forståelse for de faser du skal igennem når et sår skal hele op. Du får svar på hvordan du optimalt skal behandle såret, med eller uden plaster, hvorfor klør såret og er havvand og sårheling egentligt en god ide?

 

 

Sårheling

 

Hvis vi ser på sårheling, er det en proces, der sker i alt væv, som kommer ud for ødelæggelse.

Sårhelingen har til formål at gendanne det ødelagte væv og genoprette funktionen af det.

 

Der findes to typer sårheling; regeneration og bindevævsheling.

 

Når et væv heler ved regeneration, så gendannes den samme type væv, som blev beskadiget, og der sker ikke nogen arvævsdannelse. Hvorimod ved bindevævsheling bliver det beskadigede væv erstattet af bindevæv, og der opstår et ar.

 

Hos voksne sker sårheling for det meste ved bindevævsheling, hvor der dannes ar. Kun få steder kan der finde regeneration sted uden ardannelse. Det gælder helt overfladiske sår af overhuden, mindre sår i mundhulen, brud på en knogler, vævet i leveren (i nogen grad) og hvis en perifer nerve bliver ødelagt.

 

 

Sårhelingsprocessen

 

Traditionelt har man inddelt sårhelingsprocessen i tre faser:

  • Inflammation
  • Fibroplasi/proliferation
  • Modning

Der er en vis grad af overlap mellem faserne, men hver af dem viser sig ret tydeligt under helingsprocessen.  

 

 

Inflammationsfasen

Inflammationsfasen er kendetegnet ved, at området med såret bliver varmt, rødt, hævet og er smertefuldt.

Varmen og rødmen opstår, fordi blodkarrene udvider sig. Når karrene udvider sig, opstår der også hævelse (ødem), og hævelsen gør, at der siver væske fra området. Når man får et sår, så bliver nerverne og blodkarrene i området ødelagt. Smerterne opstår derfor især, fordi nerverne er blevet ødelagte, og fordi der opstår iltmangel i området når blodkarene er ødelagte.

 

Alle de ovennævnte symptomer er helt naturlige når skaden sker, og ikke tegn på, at der er noget ekstraordinært galt med såret.

 

 

I inflammationsfasen bliver det ødelagte væv opløst og fjernet, og der opbygges et miljø omkring det ødelagte område, så det er egnet til at danne nyt væv. I dagene efter en skade sker der en tilstrømning af en lang række celler. De hvide blodlegemer er de første celler, som i løbet af få timer kommer til sårområdet. Deres primære opgave er at bekæmpe de fremmedlegemer og bakterier, som er i og omkring såret. De hvide blodlegemer frigiver en række stoffer, der kan opløse de beskadigede væv, og det øger muligheden for heling. Hvis man har fået et mindre sår, så varer denne fase kun tre til fire dage. Har man fået større sår, eller kommer der komplikationer, så kan fasen vare længere tid.

Senere kommer der andre celler til, som kaldes monocytter og makrofager, som sammen med de hvide blodlegemer renser sårområdet for bakterier og andre fremmedlegemer, og sørge for dannelse af nyt væv.

 

 

Proliferationsfasen

Denne fase er også blevet kaldt fibroplasi- eller regenerationsfasen. Den er en forsættelse af inflammationsfasen. I denne fase kommer der en ny celletype til sårområdet, som kaldes fibroblaster. Fibroblastere søger for, at der bliver dannet nyt arvæv (bindevæv). Kvinder danner mere bindevæv i sårene end mænd under helingsprocessen.

Nydannelse af overhuden begynder egentlig få timer efter skaden og varer så længe, som det tager at dække sårområdet. Hvis man holder sår i overhuden fugtigt, så kan helingen af overhuden ske to til tre gange hurtigere, end hvis såret er tørt.

Tidsmæssigt regner man med, at profilerationsfasen strækker sig fra cirka fjerdedagen, efter skaden er sket, til to-tre uger efter, hvis det for eksempel drejer sig om et sammensyet kirurgisk sår. Men fasen kan vare meget længere, hvis der er tale om et åbentstående sår, hvor der skal dannes større mængder arvæv, før såret er lukket.

Sårhelingen i profilerationsfasen bliver afsluttet ved, at der dannes ny overhud (epidermis) og hud (dermis) til at dække det ødelagte område.

 

 

Modningsfasen

Denne fase kaldes også remodelleringsfasen eller arfasen. Hvis såret er lukket (for eksempel operationssår, som er syet sammen), så vil denne fase starte cirka to til tre uger efter, at såret er lukket, mens den i åbne sår først starter, når såret er lukket. Man ved ikke, hvor lang tid denne fase varer.

 

I denne fase bliver sårvævet til et modnet arvæv. Det er i denne proces, at nogle udvikler komplikationer, hvor der dannes for meget arvæv.

 

Arvæv efter hudsår adskiller sig fra almindelig hud ved, at det blandt andet mangler sved- og hårfollikler, ligesom arvævet heller ikke har pigmentceller. Desuden indeholder arvæv – i modsætning til almindeligt væv – kun meget få blodkar.

 

 

Hvad kan påvirke helingsprocessen?

 

Alle faktorer, der på den ene eller den anden måde forstyrrer helingsprocessen, vil alle påvirke selve sårhelingen negativt. Det kan være udefrakommende faktorer, som kan medføre at såret springer op, men sårhelingen kan også blive forstyrret af en lang række andre ting.

 

Ellers gælder det jo bare om at komme hurtigt i gang igen 

 

Pas på derude – men undgå at det bliver til frygt.

 

 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row el_class=”categories-wrapper”][vc_column][vc_custom_heading text=”Alle artikler” font_container=”tag:h2|text_align:center” use_theme_fonts=”yes” css=”.vc_custom_1538686328347{padding-top: 50px !important;padding-bottom: 30px !important;}”][vc_wp_categories options=”count,hierarchical”][/vc_column][/vc_row]

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype