De fleste cykelløb vindes ved gentagelser

UBS_1198.jpg
Benjamin Justesen
23/02-2020

De fleste cykelløb vindes ved gentagelser

Når man laver analyse på cykelløb og konkurrencecykling, er AT (anaerob tærskel) eller FTP (functionel tredshold power) ofte benyttet til at bestemme en rytters evner. Men langt de fleste løb vindes ikke af den rytter med det højeste FTP niveau. Vi kigger i denne artikel på, hvorfor tærskeltræning med perioder med højere watt er virkelig godt træning.

Hvis vi kigger på verdens største cykelløb Tour de France, er det muligvis den rytter med det højeste watt pr. kg han vejer, der vinder, men i langt de fleste løb er det andre faktorer, som er afgørende. Særligt evnen til at komme sig efter en effort, der ligger over FTP og kunne vedligeholde FTP niveauet efterfølgende er vigtigt.

Når vi kører omkring vores tærskel, vil der ske en produktion af træthedsstoffer, ofte betegnet lidt simpelt som mælkesyre, men ved tærsklen vil der ske en omdannelse med næsten samme hastighed. Det betyder, at vi ikke syre til, men kan arbejde i længere tid. Hvis vi bare kortvarigt arbejder med en intensitet over tærsklen, sker der en overproduktion af træthedsstoffer, som vil være der, indtil den kan omdannes igen. Det betyder, at vi skal arbejde med intensiteter, der ligger under FTP, for at kunne omdanne den ophobede mælkesyre.

Vores evne til at omdanne syren er lidt forskellig og nogle vil hurtigt kunne omdanne syren og lave en ny effort over tærskelværdien. Vi kan omsætte dette til et cykelløb, hvor en udbrydergruppe er kørt fra feltet og de begynder at nærme sig målstregen. Nu vil gruppen have arbejdet omkring deres tærskelværdi længe for at holde feltet væk, men for at komme af med de andre skal en af rytterne lave nogle ryk for at få et hul. Når hullet så er slået, skal rytteren holde et niveau, som er tærskelværdien eller mere for at kunne holde til målstregen.

Da disse ryk ofte bliver hentet igen, skal rytteren helst have flere forsøg i sig. Dette kaldes ofte tændstikker i cykelverden og er afgørende for at kunne vinde cykelløb.

Det betyder, at hvis en af rytterne stikker for at komme afsted, lukker en af de andre ryttere ham ned og en ny rytter prøver lykken. Nu har der være to hårde ryk og alle ryttere sidder med en ophobning af syre. Men den rytter, som først får omdannet sin syre, kan angribe igen. Hvis han er heldig sidder de andre ryttere stadig med syreophobning og så er motivationen og evnen til at hente ham meget lille. Derfor kan evnen til at omdanne syre og lancerer et nyt angreb være afgørende for at vinde.

Summering

Evnen til at omdanne syre eller træthedsstoffer, som er en mere korrekt formulering, er afgørende for at vinde cykelløb og får al for lidt opmærksomhed træningsmæssigt. Derfor er det vigtigt at lægge ind i træningen regelmæssigt, hvilket er grunden til, at I, hvis I følger vores træningsanbefalinger, skal lave AT intervaller med spurter iblandet i den kommende periode.

Det er ikke kun i landevejsløb, men også til cyklecross og MTB at denne evne er ekstrem vigtig og selv når man kører i bjerge. Så glæd jer til intervallet, det gør måske, ondt men er uhyre effektivt.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype