Det nye sort er ret gammelt
Når man arbejder med atleter på topniveau, er dataopsamling en stor del af arbejdet. Faktisk er det måske også blevet en for stor del af arbejdet. I hvert fald går de nyeste trends imod, at man fjerner fokus fra wattmåling, pulsmåling, laktatmåling, iltoptagelsesmålinger og CdA.
Flytte fokus
I stedet har man fokus på fornemmelsen for træningen, eller mere præcist den oplevede hårdhed ved at gennemføre passet. Grunden til, at man har ændret fokus en smule, er, at alt for mange atleter oplevet perioder, hvor de ikke kan præstere de watt, som teorien foreskriver de skal. Dette opleves af mange som et nederlag og kan i værste fald dræbe motivationen.
For mange atleter er et godt gennemført træningspas lig med en bekræftelse på, at de er, hvor de skal være og klar til at præstere. Et dårligt træningspas kan få selvtilliden til at forsvinde og resultatet bliver under niveau.
Så den rigtige træning skal altså indeholde træninger, hvor du tvivler på, om du kan gennemføre og træninger som du er sikker på du kan gennemføre således, at der er en balance da dette øger motivationen.
Hvad ved vi om træning og intensiteter
Der er lavet meget forskning i træning i forskellige zoner og der er en stor enighed om, at træning i forskellige zoner er vigtig for at opnå de bedste resultater. Det, vi ikke ved ligeså meget om, er, om dagsvariationer i kroppens evne til at præstere bliver kompromitteret af zoner lavet ud fra enkeltstående tests.
Altså hvis du laver en test i januar og sætter dine zoner, så træner du din anerobe tærskel med 250 watt og det giver et bestemt træningsrespons. 14 dage senere er du træt efter hård træning og kan ikke opretholde de 250 watt i samme tidsinterval. Kan du så ikke træne AT. træning denne dag? Eller giver de 235 watt du kan opretholde det samme træningsrespons? Vi ved det ikke med sikkerhed.
Hvorfor det givere mindre mening, at vi kun benytter data registrering. De nyeste metoder er ikke at stoppe med at registrere data, men at supplere med den oplevede belastning.
En rigtig god træning kan blive dårlig
Jeg har selv oplevet det og ser det ofte, hos de atleter jeg træner. At man kan have haft en rigtig god træning og når man så får kigge på tallene, bliver man super skuffet og synes træningen har været ringe. Faktum er, at vi ikke ved helt sikkert, om denne træning har haft en ringere værdi end den planlagte. Netop derfor er vi begyndt at arbejde med træninger, hvor cykelcomputeren er skjult eller ligger i baglommen og hvor den oplevede belastning noteres i trainingpeaks.
Det giver som træner, men også som atlet en mulighed for, at skærpe evnen til at lytte til kroppens signaler og stadig få værdifuld data samlet.
Opsummering
Træning i de satte zoner er vigtig, men kan ikke stå alene. De skal i perioder suppleres med den oplevede belastning. Træning uden synlige data kan være angstprovokerende i starten, men også en befrielse og bør ligge i alle træningsprogrammer. Særligt i perioder hvor motivationen er lav eller der er lang tid til konkurrenceperioden.
Rigtig god fornøjelse.
