Højt protein indtags betydning for dine knogler

©IonaDutz-SpecializedRoubaix-6154.jpg
Benjamin Justesen
22/03-2020

Højt protein indtags betydning for dine knogler

Vi ved alle at protein er vigtig for opbygning og genopbygningen af vores muskler, hvilket gør protein til måske det vigtigste næringsstof for mange atleter. Vi ved dog, at et højt protein indtag kan være skadeligt for kroppen, idet det kan tage pladsen for andre vigtige næringsstoffer eller i værste fald give skader på nyrerne (ved ekstremt stort indtag). Som noget nyt forlyder der teorier om, at et højt proteinindtag skulle virke nedbrydende på vores knogler, hvilket vi jo på ingen måder er interesseret i. Vi vil derfor dykke dybere ned i denne antagelse og se hvad der er hoved og hale på denne tese.

Hvad går tesen ud på?

Tesen bygger på målinger, som viser at kroppens pH-værdi falder når den tilføres store mængder protein, hvilket tilskrives syreindholdet i animalske produkter. Dette bringer kroppen i ubalance og da kroppens funktioner fungerer mest optimalt under neutrale forhold, vil kroppen gøre hvad den kan for at genskabe balancen. Dette bevirker ifølge tesen, at kroppen udskiller kalcium fra knoglerne til at neutralisere syren for derved at genskabe et neutralt klima. Dette er en situation, som er selvsagt uønsket, da vi ikke ønsker at skade vores knogler med større risiko for brud til følge. Baggrunden for denne teori bygger på målinger af forsøgspersoners koncentration af kalcium i urinen. Disse målinger viste en øget koncentration af kalcium i urinen når forsøgspersonerne øgede deres indtag af protein fra animalske kilder.

Hvad taler imod denne tese?

Der er som sådan intet i vejen med ovennævnte teori og dog. Teorien bygger på målinger af udledt kalcium gennem urinen og en antagelse af, at denne mængde kalcium kommer fra knoglerne. Ved nærmere undersøgelser viser det sig til gengæld, at mængden af tilgængeligt kalcium i kroppen bliver større når indtaget af animalsk protein øges og at den øgede mængde udskillede kalcium derfor skyldes en øget tilgængelighed i kroppen generelt. Som tilføjelse til dette har man fejlagtigt antaget, at det frigivne kalcium udelukkende kan komme fra kroppens knogler, idet der er fundet studier, som sammenkobler et højt syreindtag med nedsat knogledensitet og at dette udelukkende skyldes proteinets påvirkning af kroppens pH-værdi, som beskrevet ovenfor. Der er i disse studier dog ikke taget højde for, at en ændring i kostens sammensætning generelt vil medføre en ændring i kroppens pH-værdi. Det er plausibelt, at indtaget af basiske fødevarer, som visse frugter og grønsager, bliver mindre hvormed effekten af syreindholdet fra de animalske produkter bliver større. Dertil kommer at disse basiske fødevarer bibringer kroppen andre vigtige mikronæringsstoffer, som er essentielle for knoglernes sundhed og et nedsat niveau af disse, derfor kan være årsagen til den nedsatte knogledensitet.

Kan et højt proteinindtag være gavnligt for min knogler?

Til dette må vi på trods af ovenstående konkludere, at vores knogler består af ca. 50% protein og at protein derfor er en afgørende byggesten for densiteten af vores knogler. Dertil kommer at et højt indtag af protein understøtter dannelsen af en række hormoner og vækstfaktorer, hvilket vil virke fremmende for restitutionsprocessen. Vigtigst af alt bliver knoglerne styrket af det fysiske load, som opstår ved træning, både vægtbærende og muskelbelastende træning. Med et øget træningspres kommer også et øget proteinindtag og på denne måde, kommer de to ting til at hænge sammen og være til gavn for hinanden.

Overordnet set bliver konklusionen altså, at selv om en række studier med dertilhørende målinger, understøtter teorien om, at et højt proteinindtag, med baggrund i et øget syreniveau i kroppen, skulle være skadeligt for knoglerne, er faktum noget andet. Kalciumindholdet i kroppen er tilstrækkeligt og derved ikke nedbrydende for knoglerne og dertil har det høje proteinindtag en opbyggende virkning på knoglerne, ikke mindst på baggrund af den fysiske påvirkning du som atlet giver knoglerne. Du kan altså trygt fortsætte med at træne og indtage store mængder animalsk protein.

God træning og velbekomme!

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype