Hvorfor er du langsommere om vinteren? Del 1.

EQUIPE RS rain jacket OUTDOOR5-lille
Benjamin Justesen
03/04-2020

Hvorfor er du langsommere om vinteren? Del 1.

Mange har oplevet at de kører langsommere om vinteren, og det hele bliver lettere, når vi tager cyklen med sydpå. Er det bare vinterformen, som holder os tilbage eller spiller det mentale os et pus?

For at komme tættere på en forklaring, skal vi kigge på 3 faktorer, som har afgørende betydning.

  • Det mentale (artikel del 1)
  • Temperaturen (artikel del 1)
  • Rollemodstanden (artikel del 2)

Det Mentale

De fleste har nok oplevet forskellen på, hvad vi kan præstere, når vi er ekstra motiverede. I et ældre studie lavede man en udmattelsestest på forsøgspersonerne. Forsøgspersonerne fik af vide, at de skulle kører alt, hvad de kunne indtil total udmattelse og sige til lige inde de stoppede. Samtlige forsøgspersoner gav alt hvad de kunne og beskrev bagefter, at de var helt tømte. Herefter gentog man forsøget på en anden dag og her var opskriften den samme. Denne gang tilbød man bare forsøgspersonerne 1000 kr., hvis de kunne fortsætte 30 sekunder mere, lige i det øjeblik de meddelte at de ville stoppe, fordi de var helt færdige. Samtlige personer var i stand til at fortsætte de næste 30 sekunder. Så hvis motivationen er høj nok, er vi altså i stand til at præstere lidt ekstra.

Det er nok også en del af forklaringen når nogle kører 10% hurtigere, når de har fået en ny aero hjelm eller en keramisk krankboks. Det gør os lige en smule mere motiverede og derfor præsterer vi bedre. Ligger det hele så i hovedet?

Temperaturen

Når det er koldt er molekylerne i luften tættere og det gør luften tykkere. Vi kender det fra luftballoner, hvor man varmer luften i ballonen op. Varmen sætter molekylerne i større bevægelse og de ”skubber” til hinanden og afstanden imellem molekylerne øges. Den øgede distance imellem molekylerne gør, at der skubbes molekyler ud af ballonens bund og herved bliver luften i ballonen lettere. Så ser vi at ballonen kan stige til vejrs og hvis luften i ballonen bliver koldere vil der søge flere molekyler tilbage i ballonen og den vil synke ned igen.

Så luften bliver altså tykkere når det bliver koldere, hvilket er en del af forklaringen på, hvorfor der sjældent laves rekorder eller KOM tider i vinterhalvåret. Hvor meget betyder temperaturen så for farten. Skemaet herunder viser forskellen for 2 ryttere og deres to tidskørsler.

(50 grader Fahrenheit = 10 grader Celcius og 80 grader Fahrenheit = 26,7 grader Celcius)

Differencen i hastighed kan se ud af lidt, men der skal tages højde for at rytterne kører med lavere hastigheder end de fleste af vores medlemmer ville gøre og distancen er ret kort. Så med en højere hastighed og på en længere distance vil tidsforskellen bliver større.

Hvis man dertil lægger, at vi ofte har mere og tykkere tøj på om vinteren, hvilket også øger modstanden væsentligt. En lidt stor vinterjakke der blafrer, kan være en stor faktor til tidstab og den øgede mængde tøj giver også en øget mekanisk modstand i bevægelserne særligt på benene.

Summering

Når det er koldt er luften tættere og derved svære at bryde igennem, når man kommer cyklende. Så den samlede vindmodstand stiger og selvom du træder, de watt du plejer, bliver din tid langsommere. Hvis det samtidig er kombineret med ekstra tøj, der øger den mekaniske modstand og giver et effekttab og ydermere er mere løstsiddende og tøj som folder mere, vil den samlede modstand være mærkbar og give en dårligere tid.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype