Januar = diæt. Tænk dig grundigt om!

Summer Camp, Road, Diverge, MY18
Thomas Bundgaard
03/01-2020

Januar = diæt. Tænk dig grundigt om!

”Slankekure i januar og alt det der”, synger M.C. Ejnar i sin julerap. Det er lige præcis det mange har på januar-agendaen, særligt for mange seriøse cykelryttere. Men de hurtige diæter er måske effektive her og nu, men mere forskning ikke bare antyder, men slår fast, at de kan have meget negative konsekvenser på den lidt lange bane.

En af de mest velkendte er low carb-diæten. Dvs. stærkt begrænset indtag af kulhydrater og et markant større indtag af fedt og protein. Low carb-diæter er generelt meget populære i disse tider og de er et godt middel til hurtigt vægttab. Desværre har disse diæter skabt en frygt for kulhydrater og mange har faktisk valgt at hoppe over på low carb-diæten, som mere eller mindre fast livsstil. Ingen tvivl om at der er mange studier der viser, at man kan tabe sig ved at spise på denne måde. Men husk, at det kan man som regel på alle diæter, da det stadig er et simpelt regnestykke der ligger til grund for et vægttab; kalorieindtaget skal være mindre end din kalorieforbrændning. Så er det reelt set ligegyldigt, hvor dine kalorier kommer fra, hvis du kun ønsker et vægttab.

Et stort studie fra 2014 samlede resultater fra 48 forskellige studier, som så på vægttabseffekten af forskellige slankekure. De kiggede både på diæter med lavt fedtindhold eller lavt kulhydratindhold. Efter 6 måneder oplevede low carb-grupperne det største vægttab, men allerede efter 12 måneder havde alle deltagere, uanset kostform, tabt lige meget kropsvægt. Forskerne konkluderede, at man praktisk talt kunne anbefale enhver form for kostændring, når det kommer til vægttab.

Den amerikanske Hjerteforening har for mange år siden, udtrykt bekymring for low carb-diæterne, da det oftest resulterer i, at sunde kulhydrater bliver erstattet med store mængder af animalsk protein og fedt. Det betyder, at folk får meget mere mættet fedt, transfedtsyre og kolesterol i deres kost, selvom de taber sig.

En del af forklaringen på det hurtige vægttab er som regel også forårsaget af et øget væsketab, da kulhydrater binder vand. For hvert gram kulhydrat du binder i kroppen, bindes 3 gram væske. Flere studier har sidenhen vist, at low carb-diæter får det farlige eller det ”lede” LDL-kolesterol til at stige, hvilket kan øge risikoen for, at man i højere grad udvikler hjertekarsygdomme.

Undlader man sunde kulhydrater (grove, fiberrige og fra bælgfrugter) og i stedet spiser kød, æg og mejeriprodukter, kan man øge sin risiko for tidlig død af enhver årsag med 31 procent. Sådan lyder konklusionen fra data på over 270.000 mennesker, hvor man så på langtidseffekten af at undlade sunde komplekse kulhydrater. Konsekvensen af denne protein- og fedtrige livsstil er, at man øger sin risiko for hjertekarsygdomme, kræft, diabetes, nyreproblemer og leverproblemer senere i livet. Et studie fra 2015 viste for eksempel, at de folk, der spiste flest animalske fødevarer, fik 300 procent mere kræft. Og nyere forskning bekræftede frygten hos den amerikanske Hjerteforening. I det lange løb, kan det have meget store sundhedsmæssige konsekvenser. Nogle forskere har dog set, at der allerede efter 1 år kan ses forandringer i åreforkalkningen i hjertets blodkar.

Den mest negative effekt af low carb-diæter, er påvirkningen på hjertet og blodkarrene. Forskere har fundet ud af, at fedtrig og proteinrig kost gør blodkar i kroppen stive. Sunde blodkar skal være elastiske. Når hjertet pumper blod ud, skal blodkarrene kunne udvide sig og trække sig sammen igen. Desværre kan en kost med for få komplekse kulhydrater gøre blodkarrene stive og dermed kommer hjertet på overarbejde. Blodtrykket stiger og det stresser hele kredsløbet, samt hjertet.

Et andet studie målte sygdomsudviklingen hos patienter med hjertesygdom i et år. 16 patienter spiste vegetarisk under studiet og efter et år viste scanninger af deres hjerter, at der var en markant bedre blodgennemstrømning. Deres hjerter fik tilført mere blod og de havde 20 procent mindre åreforkalkning efter et år. Oprindeligt var de alt i alt 26 patienter, men 10 af dem valgte at gå deres egne veje i forhold til den anbefalede kost. De spiste low carb med højt proteinindtag under hele studiet med ønsket om at tabe sig og få et bedre helbred. Desværre gik det ud over deres hjerter. Efter et år faldt blodtilførslen til hjertet betydeligt og deres hjerteblodkar blev forkalket med 40 til 50 procent mere på blot et år. Ingen tvivl om at det er stærkt motiverende at se badevægten nærme sig den ønskede konkurrencevægt, men det gode vægttab kommer som regel over en længere periode. Vi har omtalt det tidligere, at ca. 500 gr. pr. uge er for de fleste er et sundt og realistisk bud på et sundt vægttab. Dette svarer til at være ca. 500 kalorie i dagligt underskud for en mand på 75 kg.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype