La Marmotte kun med kort og hård træning?

UBS_7407.jpg
Thomas Bundgaard
21/02-2019

Kan man nøjes med at træne kort og hårdt, hvis man skal kører La Marmotte?

Når vi træner kort og hårdt kan vi flytte vores evne til at optage ilt i lungerne og herfra til blodet for til sidst at nå ud i vævene, hvor ilten bruges. Det betyder, at vi kan komme i rigtig god form optil et stort løb. Men et løb som La Marmotte kræver mere end en god iltoptagelse. Evnen til at levere energi kontinuerligt over længere tid skal også trænes. Det er dette, vi træner på de længere turer i træningsprogrammerne. Evnen til at levere energi er styret af metabolismen og hvis man ikke er god til at danne energi ud fra fedt, er man dårligt stillet i et langt motionsløb.

Når vi træner kort og hårdt vil en stor del af energien komme fra glykogen i musklerne. Det betyder at omdannelsen af fedt til energi er mindre og vores træningsindsats gør os bedre til at forbrænde kulhydrat, men kun i mindre grad til at omdanne fedt. Det vil betyde, at man skal være virkelig godt til at time energiindtaget under løbet for ikke at løbe ”tør” for energi.

En krop som er godt fyldt med glykogen i depoterne vil have energi til ca. 1 times intensivt arbejde. Så hvis du forventer at være 7-9 timer om at gennemfører La Marmotte, er du nødt til at være god til at udnytte din lipolyse (fedtnedbrydning og dannelse).

Træning af lipolysen kan ske effektivt ved hjælp af træning på lave glykogen niveauer. Det vil sige, at du ikke indtager energi undervejs på dine lange turer. Du kan også træne fastende, (artikel herom kommer i næste nyhedsbrev) og mest effektivt er en kombination af længere træningsturer med lav intensitet uden indtag af energi undervejs.

Så vil man køre en god tid til La Marmotte, er træning uden energi, på lange ture men stadig med noget intensitet for at stresse systemet mest muligt, som en vigtig ingrediens.

Det skal også nævnes, at de lange turer giver sadeltræning og ikke mindst erfaring for hvordan kroppen reagerer under længerevarende belastning. Vi ser faktisk ofte deltagere udgå med ondt i ryggen, enden eller skuldrene, og det er super ærgerligt, hvis formen er rigtig god.

Så svaret er kort nej, du skal ud at arbejde med din metabolisme og lige så vigtigt skaffe erfaring for hvor flaskehalsen er hos dig på et længerevarende stykke arbejde. Så en god metode kunne være at tage et par weekender til vallåsen og træne på bakkerne i længere tid (3-5 timer) uden at indtage energi undervejs, eller tidligst efter tredje time.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype