Forberedelse: Træning og vægt

Forberedelse

Forberedelsen op til dette løb, har på den ene side været rigtig god og på den anden side rigtig dårlig. At præstere godt i så langt et løb kræver en solid base, som ikke bygges på 4-6 uger. Flere års kontinuerlig træning flytter din aerobe kapacitet, og jeg mærker ofte at min udholdenhedsevne er bedre sidst på året end i starten af året. Til gengæld er mine eksplosive evner aftagende henover året, bl.a. som følge af minimal tung styrketræning. Efter LM Alps, fik jeg hvilet fornuftigt og taget hul på en tre uger lang og tiltrængt sommerferie. Under denne fik jeg mulighed for at indlægge nogle lange grundtræningsture (transport til og fra sommerhus) 6-7 timer med lange tempointervaller (20-40 min. omkring 80-90% af FTP.)

I alt har jeg haft fem af disse lange ture over en 3 ugers træningsblok. Min erfaring er at disse ture ofte bliver for hårde, idet de kombineres med for meget intensitet. Rent praktisk er det meget få der er i stand til at omsætte en 6 timers cykeltur med mange indlagte AT-intervaller og VO2max. Hvis man gør, skal det gøres med omhu og restitutionstiden efterfølgende skal tilpasses (forlænges væsentligt). Hvor meget der skal restitueres, er op til din nuværende form. Jo bedre form, jo hurtigere restitution. Mit fokus på de lange ture, har været på energi- og væskeindtag, samt intervaller omkring 80-90%.

Efter en god sommerperiode med meget mængdetræning – ca. 20 timer/uge, startede hverdagen igen, hvor arbejde, familieliv, træning og hvile, skal balanceres knivskarpt.

Det er super svært – også for mig, selvom jeg er privilegeret at kunne arbejde med cykling, bikefit og træning til dagligt. Dvs. at jeg ofte har mulighed for at cykle med kunder i løbet af ugen. Jeg har derfor bygget ugen op således, at jeg skal være frisk til tre ugentlige træningspas. For mig ligger de tirsdag morgen, onsdag aften og lørdag formiddag.

Her er der stort fokus på at være frisk fysisk og mentalt, for at kunne presse kroppen tilstrækkeligt. Er jeg ikke frisk nok, bliver kvaliteten lavere og udbyttet derefter.

Det er lykkedes ret godt. Jeg har hele tiden haft sigtekornet rettet lidt mod LM Pyr. her i sensommeren, så træningen er tilpasset efter dette. Dvs. lange intervaller, mange træningspas på hjemmetræner for at simulere bjergkørsel. Jeg har oplevet at jeg har kunne holde et mere stabilt watt-niveau efter 4-5 timer. Til gengæld er min evne til at køre med i cykelløbsryk og lave VO2 forceringer – mildest talt elendig i forhold til mit tempo- og AT niveau. Det har i den grad kunne mærkes i de få cykelløb jeg har deltaget i – AUUV!!

Vægten

Det klart sværeste – for mig – har været at justere vægten. På trods af stor træningsmængde i sommerferien, har det ikke kunne ses på vægten. En lidt for kaloriehyggelig periode er nu ikke så dårlig, da den skaber gunstige forhold for restitutionen. Det gælder dog ikke alkohol, som jeg på ingen måde er afholdende overfor. Rødvin og sommerferie er for mig et must og bør ikke skilles ad 😉

Men lige så hyggeligt det er at spise og drikke det man har lyst til, lige så modbydeligt hårdt er det at trappe ud igen. Her tænker jeg primært på mængden af sukkerindtaget. Jeg har læst at sukker, er 100 gange mere afhængigheds-skabende end hård narkotika. Så intet under at det er hårdt at trappe ud af. Har du så samtidig fart på hverdagen, er dit sympatikus-niveau forhøjet. Sympatikus er den del af det autonome-nervesystem, der har overtaget når kroppen og hovedet skal præstere. Det sørger for at blodet løber til de arbejdende muskler, adrenalin og kortisol produktionen stiger og spændingsniveauet hæves. Det kræver energi og gerne den hurtige form for energi; sukker og alkohol. Hvad har du mest lyst efter en hård dag på jobbet? Mit svar er ”snoller” og rødvin.. Er det optimalt? Fysisk; Slet ikke. Mentalt; I den grad!

Perioden for mit vedkommende efter sommerferien, har sikkert ikke været meget anderledes end andres. Der har været travlt. Det i kombination med nogle hårde træningspas, har gjort at mit kulhydrat og sukkerindtag har været forhøjet. Det har helt sikkert virket dag for dag, i forsøg på at holde energiniveauet oppe, men overskuddet til at være knivskarp på kampvægten har ikke været der. Jeg vejede 69-70 kg. til LM Alps. Og havde en klar målsætning om at veje 68 kg til LM Pyr.

Det lykkedes ikke. Jeg tog en beslutning allerede tre uger før LM Pyr, at det var for risikabelt at presse kroppen ned i vægt, samtidig med at holde skruen i vandet på alle fronter (arbejde og træning). Det var en god beslutning. Jeg var bevidst om mit energiindtag, men uden at det kostede for mange ressourcer i hverdagen. På trods af en god balance, tippede læsset alligevel til sidst. Ugen inden afgang til LM Pyr, fik jeg ondt i halsen og kunne mærke at en dum forkølelse var på vej. Vi kan alle blive forkølede og syge og nogle gange rammer det uden grund. Jeg oplever meget ofte at få ondt i halsen efter en periode med for meget stress, for hård træning og alt for lidt hvile. Så det kom på ingen måde som en overraskelse. Det gør det næsten kun værre, at være bevidst om konsekvenserne for sådan en periode og utroligt at man ikke formår at lytte mere efter det, når jeg endda selv coacher i det til dagligt.

Forkølelsen gjorde at jeg stort set ikke fik trænet 6 dage før afrejsen. Torsdag, som var rejsedag til Pyrenæerne  (4 dage før raceday) var derfor første mulighed for at komme ud og teste kroppen. Lad os bare konkludere at det var fantastisk for hovedet, men også forfærdeligt at få kroppen i gang igen. Jeg døjer fra tid til anden med migræne, som kan sengeligge mig fuldstændigt i 2-3 dage. Efter torsdagens træningstur på et par timer, begyndte min migræne.. Jeg gik derfor i seng på 2 kraftige migrænepiller, som jeg udmærket kender bivirkningerne af. Jeg bliver utroligt sløv, og tung i kroppen. Min hud er oversensitiv og mine fingre og håndled knirker. 4 ud af 5 gange, tager det migrænen i opløbet, som hurtigt dør ud igen og bivirkningerne varer ved ca. 24 timer. Desværre stod jeg op med mild migræne fredag og den blussede gradvist op i løbet af dagen. Min træningstur fredag, var helt sikkert med til at gøre det værre, men jeg var så fokuseret på at få kørt den tunge fornemmelse ud af kroppen. Lørdag blev det endnu værre og jeg overvejede for første gang om jeg skulle lave en DNS (Did Not Start) søndag, da jeg mildest talt ikke kunne lægge 2 og 2 sammen, da jeg pakkede mine depotposer og forsøgte at regne ud hvor meget energi jeg skulle medbringe.

Vækkeuret gik for fulde gardiner søndag morgen kl. 05.00. Jeg kunne svagt mærke min hovedpine, men markant reduceret, så var fast besluttet på at køre cykelløb.