Løbsberetning: 1. halvdel – meget hårdt udlæg.
Beretning
Klokken 05.00 sprang jeg ud af sengen, efter chokket fra vækkeuret. Det var kulsort udenfor, og temperaturen var noget mere behagelig nu her, i forhold til de 31 grader, der var kl. 22.00 da vi gik til køjs aftenen forinden. Vejrudsigten havde hele tiden sagt køligere søndag, omkring 25 grader og overskyet i forhold til dagene op til, hvor solen havde strålet fra en skyfri himmel og temperaturen 30-35 grader. Vejrudsigten var dog blevet ændret dagen forinden, således at vi igen ville have sol fra skyfri himmel og ca. 30 grader. Egentlig ikke noget der bekymrede mig, hellere det end 2 grader og slagregn, som havde lukket Tourmalet tirsdagen forinden, da Haute Route feltet skulle over toppen (etape motionsløb). Varmen kan bestemt være led og det er sammen med energiunderskud, nok den største faktor for at folk underpræsterer. Jeg har haft en del varme-træningspas på hjemmetræner i ugerne op til og har efterhånden ingen problem med at holde watt under varme forhold.
Morgenmaden stod på havregrød med banan og honning, et par kopper kaffe og en nutellamad på nybagt baguette. 0,5 liter vand og et glas juice. Herefter op og ligge en halv times tid, afbrudt af de obligatoriske toiletbesøg. Jeg lavede mild udstræk for baglår, forlår, baller og hoftebøjer og mobilitet for ryggen inden jeg iklædte mig cykeltøjet. Kort/kort med net svedundertrøje og en vindvest i lommen.
Vi parkerede bilen ca. 3 km fra målbyen og fik dermed en let opvarmning inden starten gik kl. 07.30. Jeg var klar! Hovedpinen var minimal og jeg mærkede den kun svagt bag højre øje, ikke noget jeg ville mærke, så snart vi var i gang.
Start og Tourmalet
Starten forløb forholdsvis roligt, god plads på den lille nedkørsel ud af byen, inden et skarpt venstre sving, hvorefter vi klatrede let op ad bakken tilbage mod byen for at ramme foden af Tourmalet. Det lille startloop på 7 km. var en perfekt opvarmning, til det der var i vente.
Da vi ramte foden af Tourmalet, sad jeg fremme blandt de 10 forreste. Fronten var stadig samlet og tempoet var jævnt omkring 280-300 watt. Efter 27 min. kom første angreb. Hvorfor ved jeg ikke, men der var nogen som skulle teste hinanden af. Jeg tog en hurtig beslutning om at det var for tidligt at lade nogen køre væk, og særligt dem, som muligvis ville være stærke nok til at kunne holde hjem. Worse case i forhold til dette, var at komme til at sidde i en gruppe, hvor jeg ville være den stærkeste og dermed ende med at lave det største del af ”trækarbejdet”.
Derfor kørte jeg med i forceringen som varede 1 min 45 sek og kostede 443 watt – svarende til 116% af FTP.
Denne forcering reducerede frontgruppen til ca. 25 mand. Næste forcering sker efter 42 min, hvor jeg kører 4 min med 384 watt. Dvs. lige omkring AT. Det reducerer frontgruppen til 6 mand.
Efter 58min sker sidste forcering for mit vedkommende, her kører jeg 6min30sek ved 374w, men da dette sker i 1800 meter højde, er det reelle arbejde 10% større end ved havoverfladen, da ilttrykket er reduceret. Derfor svarer de 374 watt til 411 watt. Jeg må slippe de tre forreste, som får hul. Til gengæld er jeg ikke alene om at have det hårdt og sidder sammen med 2 andre. Jeg holder tempoet oppe til toppen med 12min ved 345 watt (svarende til 386 watt ved havoverfladen), og få meter før toppen får jeg lukket hullet til de tre forreste.
Energimæssigt har jeg fra start til toppen af Tourmalet indtaget følgende:
– 650 ml væske (energidrik, svarende til 40 gr. kulhydrat.
– 1 bar (25 gr. kulhydrat)
– 1 isotonisk gel (22 gr. kulhydrat)
I alt 87 gr. kulhydrat på 1t og 20min.
På Tourmalet toppen får jeg to 650 ml. dunke, begge med sukker svarende til 80 gr. kulhydrat.
Nedkørslen på 17 km. er meget hurtig og på god asfalt. Meget få skarpe sving og god mulighed for at se langt frem. Det tager os 16 min 30 sek med snitfart på 62,2 km/t.
Jeg spiser på nedkørslen 1 gel og drikker en halv dunk.
Hourchette Ancizan
Efter 2 timers kørsel rammer vi foden af næste stigning – Hourchette Ancizan. Jeg har drukket en hel drikkedunk og indtaget 1 gel mere. Dvs. jeg efter to timer har indtaget 1,3 liter væske og 149 gr. kulhydrat svarende til 74,5 gr pr. time. Jeg har det godt – benene følesgode, selvom jeg har kørt markant hårdere end jeg havde forventet. Vi har fået to ryttere op bag fra og er nu 8 mand i frontgruppen, men 1,5min ned til en 16 mands gruppe, som jagter.
Tempoet på Hourchette bliver igen forceret kraftigt i bunden. Jeg springer denne gang over og vælger min noget mere konservative stragtegi. Alle har brugt kræfter og kan de holde det tempo som der bliver forceret med, sidder jeg i det helt forkert selskab. Jeg kører 330 watt i 2min og hullet er igen lukket. Herefter er tempoet mere overkommeligt (310watt avg) indtil vi 12 km oppe af den 16 km lange stigning kommer til en lille nedkørsel. Der bliver holdt noget mere pres de sidste 4 km og det koster dyrt for en af dem, som sad med helt fremme på Tourmalet, som slipper gruppen og sakker bagud. Vi runder toppen 7 personer og starter nedkørslen. Den er på mere grov asfalt og med mange skarpe sving. I de sidste par sving inden vi er nede, går det næsten helt galt for en, som må slå en koldbøtte i rabatten, da hans forhjul skrider ud i noget grus. Han er heldigvis hurtigt oppe og på cyklen igen. Men bestemt lige en reminder om hvor hurtigt det kan gå galt, hvis ikke koncentrationen er 100%.
Aspin
Efter få let fladende kilometer starter opkørslen til Aspin. Jeg talte med flere op til løbet, som havde erfaringer med Aspin, som beskrev den som en god tempostigning, med 3 hårde afsluttende kilometer med stigningsprocenter på 8-9%. Alt i alt 12 km med 6,5% i snitprocent. Kun ca. 1 km inde på stigningen, laver Kenny Nijssen (vinderen) et hård forcering, der skiver mig totalt, som sidste mand i gruppen. Jeg er ramt og har igen fornemmelsen af at de 5 andre i gruppen har et ekstra gear. Jeg øger tempoet lidt og over 1,5 km med 365w i snit lukker jeg langsomt hullet til dem. Herefter går der jævnt tempo med ca. 310 watt i et par kilomter. Jeg sidder hele tiden bagerst i gruppen og kæmper lidt med at finde rytmen og overskuddet. Pludselig vender det, benene føles bedre, åndedrætte mere roligt og kroppen føles i balance. Jeg prøver at skifte i lettere gear for at få mere kadence på. Men gearet reagere ikke.. jeg bliver kort lidt panikslagen. Prøver igen og kigger ned.. Jeg kører på stor klinge!! Shit! Nu kommer overskuddet for alvor tilbage. Jeg rejser mig og køre langsomt op i gruppen, indtil jeg sidder i front. Øger watt til 345 og holder trykket. Kan hører bagved at der konstant bliver skiftet gear. Som regel et tegn på at der kæmpes lidt med at finde en rytme. Jeg holder presset over 3 km og slår ud. Gruppen er presset. Der er ingen som rigtigt vil tage over. Pludse kommer en motorcykel op på siden. Vi får en melding om vi har hul til forfølgerne på 2min 45sek – 16 mand. Jeg forslår til de fem andre i gruppen, at vi holder sammen og alle hjælper til med at føre, indtil foden af Tourmalet, hvor der bliver rig mulighed for at teste hinanden af. Alle er enige og vi starter et jævnt rulleskift de sidste stykke mod toppen. På toppen stor Thomas Liebman fra RubyRejser med min depotpose. To friske flasker, geler og bars. Jeg tager det mest nødvendige og skynder mig videre.
