Løbsberetning: 2. halvdel – fokus på watt og hovedet koldt
Tourmalet
Nedkørslen fra Aspin er hurtig, først igennem et skovstykke indtil du kommer tilbage på vejen mod Tourmalet. Det flader konstant, men de sidste 6 km hen til foden af Tourmalet med kun 2% i snit. Det er virkelig vigtigt at sidde i en god gruppe og hjælpes ad med at føre. Snitfarten fra top til foden af Tourmalet er på 52 km/t med let modvind. Ingen tvivl om at det ville have kostet mange flere kræfter at sidde her alene. Tourmalet venter nu forude. Mentalt er jeg fuld fokuseret på at være så konservativ som muligt med de resterende kræfter, men tænkte også på hvor vigtig det ville være at komme over toppen med nogle fra gruppen, således at vi igen kunne hjælpes ad på nedkørslen og de 20 halv-flade kilometer (-1-2% i modvind) hen til foden af Hautacam.
Da vi efter de første 5 km forsat har kørt rulleskift – stigningsprocent på 4 – rammer vi for alvor opkørslen. Her er der 12 km til toppen med 8,7% i gennemsnitsprocent. Kenny Nijssen angriber med det samme. Han får lov at køre væk. Resten af gruppen inkl. mig selv, er i første omgang passive. Kort efter forcerer de andre og forsøger at lukke til Kenny. Jeg holder mig til planen. Watt holdes på 320-330 og jeg har ikke tænkt mig at afvige fra dette. Vi har kørt 4 timer og jeg skal sidde her og holde konstant tryk i pedalerne de næste 45min. Samtidig er det ikke finale-stigningen. Hautacam venter fortsat.. Hullet er stort op til gruppen, hvor Kenny ligger længere fremme. Men jeg kan se det ikke er alle, som er lige friske. Først falder den lange tynde schweizer fra. Det var ellers ham der var mest ivrig efter at splitte det hele ad på den første opkørsel. Langsomt æder jeg mig ind på ham. Kort tid efter er jeg på vej op til den næste som har sluppet den nu lille tre-mandsgruppe. Han træder firkanter og sidder meget uroligt. Jeg hæver mine watt til 350, da jeg er 5 meter bag ham. Stryger forbi ham. Hold op hvor er følelsen bare god! Jeg svæver!!! Som Armstrong ville have sagt: ”I can’t feel the chain.”
En spanier og franskmand er næste mål. De kører dog væsentligt stærkere end dem jeg allerede har overhalet. De er vanvittig små. 165 cm og ikke meget over 55 kg. Jeg nærmer mig. Får kontakt og passerer dem. De bider sig for en kort stund fast til mit baghjul, men slipper. Jeg holder presset og bliver ved med at trykke. De sidste 4 km til toppen går godt. Jeg har kongeben og øger konstant afstanden til de bagvedliggende. Jeg kan ikke se Kenny, men på toppen får jeg at vide at han har hele 4 min på mig. Puha!
Hautacam
Nedkørslen fra Tourmalet har god asfalt, godt udsyn og indbyder virkelig til at køre stærkt. Desværre er den tæt pakket med trafik. Vejene er på ingen måde spærret af eller ensrettet. Det er med fuld fokus og ikke noget med at lege TDF rytter i venstre side af vejen eller skære sving. Jeg møder over 12-15 biler på vej ned. De er søde til at holde lidt ind. De fleste er tydeligvis familier, som har været ude at heppe og lange en dunk eller blot er på søndagstur. Nedkørslen er 18 km lang til startbyen Luz st. Sauveur og køres med 61 km/t i snit-fart. Herfra er der 18 km til foden af Hautacam med -1,4% i gennemsnitprocent. Der skal trædes og særligt pga. modvind. Jeg holder her en gennemsnitfart på 42. Det er anderledes hårdt at skulle træde store gear igen og jeg er meget spændt på at se hvordan bjergbenene har det de sidste 13 km, med 1000 højdemeter op ad Hautacam. Jeg får en mellemtid fra motorcykelmanden, at jeg har kørt 2min ind på Kenny, som nu har 2 min. forspring. Har 1.5 dunk energidrik tilbage og 3 geler. Jeg spiser en gel lige ved foden af Hautacam og drikker en halv dunk. Målet var at køre 300 watt i snit på denne sidste stigning. Kørertiden er på 5t19min, da jeg starter opkørslen. Benene er stadig gode. 300 watt føles for let, så jeg hæver dem lidt til 325w. Det er svært at holde dem konstante, da stigningen hele tiden ændre hældning. 5-6%, lidt ned, så 8%, pludselig 13% osv. Det er virkelig hårdt og ikke mindst mentalt, fordi du hele tiden skal tilpasse gear og trådet for at holde watt høje. Jeg får efter 4 km at vide at Kenny har taget 30 sek på mig. Få km senere, er forspringet oppe på 3 min. Han øger konstant og jeg indser langsomt at ham fanger jeg ikke. Samtidig øger jeg til dem bagved og har med 3 km til toppen et forspring på 5 min. Jeg slipper presset lidt, benene gør ondt nu, men det er måske lige så meget hovedet der ikke kan overskue at koncentrere sig om at holde fokus på watt. Jeg ruller lidt på det flade stykker og strækker lægmusklerne. Jesus de er ømme. De sidste tre km har mange 12-14% passager. Dvs kadence omkring 60 med høje watt. Det er en virkelig bentømmer. De er helt flade nu. Heldigvis er den sidste km. relativ overkommelig med ca. 5% i snit. Stor klinge og op ad stå. Det føles fantastisk at kunne se mål.
Jeg ruller over stregen, som nummer 2, i 6t7min, med 5min op til Kenny.
Er så glad og helt utroligt overrasket. Jeg havde på ingen troet at jeg kunne finde så gode ben frem med de sidste par dage op af hatten.
NP power over 6t7min er 300 og med 382 TSS, vidner det om at jeg har kørt markant bedre og hårde end jeg troede jeg kunne. Til sammenligning med LM Alps, lavede jeg 321 TSS og havde 273w i NP med en køretid på 6t14min inkl Glandon.
Jeg er utroligt glad for at jeg tog en hurtig beslutning om at køre med fra start i angrebene. Det føltes rigtig. Jeg kan ikke forklare det mere præcist, men bare rigtig. Jeg var godt klar over risikoen for at gå ”kold”, men var også ret sikker på at jeg kunne holde gode watt på Tourmalet anden gang og blot have is i maven. Kombinationen af de to strategier (cykelløbs-strategi og den kalkulerende watt strategi) var det rigtige valg for mig i denne situation. Men udfra watt-tal, havde jeg også en usædvanlig god dag.
