Belgiske cykelryttere snakker om “het zwarte gat” når de stopper karrieren. På dansk oversættes det bedst til “det sorte hul” og det dækker over en form for meningsløshed, man som sportsudøver kan opleve, når man har opnået det, man har kæmpet så længe for.

De fleste kender nok følelsen – i mere eller mindre omfang. Det kan være, man har trænet benhårdt for at være knivskarp til La Marmotte og gennemført i en langt bedre tid, end man havde regnet med på forhånd. Men når oplevelsen kommer på afstand siver motivationen ligeså stille ud.

Jeg tror at jeg taler på alle cykelryttere vegne, når jeg siger, at det kan være meget let at være ramt af den følelse lige nu. Træningslejren er aflyst og der er er reelt ingen, der ved, hvad man træner til. Og modsat den første lockdown i foråret 2020, så sker det her i en tid, hvor det er koldt, mørkt og vådt.

For mit eget vedkommende har corona mere eller mindre smadret den første del af mit forårssæson. Den oprindelige plan var at jeg skulle have været til Spanien på træningslejr i både januar og marts.

Førstnævnte blev aflyst, da der blev indført nye udrejserestriktioner, som ramte alle former for rejser. Indtil da havde planen været at rejse afsted, da jeg som rytter på et kontinentalhold er på erhvervsrejse, når jeg er på træningslejr. Med udsigten til ingen forsikringsdækning og potentielle mutationer i vente blev det desværre til et no-go til denne rejse – også selvom det faktisk er en meget vigtig brik i mine forberedelser.

Næste træningslejr skulle være i marts måned med hele Team ColoQuick. Men denne hænger også i en tynd tråd, da det fortsat er meget usikkert, om vi kan rejse et helt hold ud. Ledelsen på holdet tager hele situationen meget seriøst og valgte derfor at søge løb i perioden, så vi kunne tage en træningslejr i Danmark for derefter at komme ud og køre de vigtige løbskilometer i udlandet. Risiciene og opretholdelsen af en sikker “boble” er jo markant lettere ved 6 ryttere + staff til et løb kontra 13 ryttere og 7-10 staff på flyrejse til Spanien.

Nu er begge de planlagte løb aflyst. Så Ster van Zwolle er udsat til efteråret og Doorpenomloop Rupchen er helt aflyst. Vores sæsonstart er derfor reelt den 21. marts – men jeg ved også, at denne hænger i en tynd tråd. Lige nu er både plan A og plan B aflyst – så nu må vi igang med at opfinde plan C.

Alligevel træner jeg, selvom jeg ikke ved, hvad jeg træner mod. Men jeg har valgt at lave en række delmål og det der den strategi, jeg gerne vil dele med alle jer her på “The Cycling Club.”
Det letteste ville være at tage en uges pause, smide sig på sofaen og få cyklingen lidt på afstand. Men gør jeg det, så går jeg sgu i stå.

Jeg finder derfor motivation i både at køre virtuelle løb og optimere på min enkeltstartscykel – sidstnævnte som er afbilledet her i toppen af artiklen, hvor jeg var på banen for at aero-teste.

Jeg har sat delmål i form af hvilke watt, jeg gerne vil træde på hvilke parametre på hvilke tidspunkter og jeg har forsøgt at lave en plan, der regner med, at sæsonen nok først starter medio april, hvor jeg (forhåbentligt) skal til Frankrig og køre Tour de Loir-et-Cher.

På den måde har jeg en målsætning og en plan for min vintertræning. Jeg har ingen stress, men har omvendt motivationen til at træne hård og kontinuerligt.

Og hvis sæsonen skulle starte før midt april – ja, så må jeg acceptere, at jeg måske ikke er 100 procent skarp til de allerførste løb, men at jeg så derimod bliver knivskarp et par uger senere.

Samtidigt planlægger jeg en række “arrangementer” eller en række delmål undervejs. I onsdags kørte jeg fire timer i silende regn til service course i Skive for at få optimeret lidt på TT-cyklen. Det var sgu ikke en sjov tur med de vejrforhold, men det var motiverende, fordi jeg vidste, at jeg skulle fra A til B. På samme måde har jeg i næste uge taget tre dage fri fra mit civile deltidsarbejde for at kunne træne godt i gennem – Staycation Camp, kan man måske kalde det.

På den måde forsøger jeg at plugge små højdepunkter ind i min kalender, så jeg hele tiden kan tænke, at nu er der da kun et par dage til dit eller nu er der kun et par dage til dat.
Det er faktisk mit bedste råd til alle, der bøvler lidt med motivationen. Lav nogle mål og gå ind til dem 100 procent. Fuck om det er store eller små mål.

Det kan være, at du finder et weekendløb på Zwift, der måske er lidt længere end normalt. Forbered dig til det som om det var et rigtigt race. Spis rigtigt, drik rigtigt og gå tidligt i seng. Kør som du ville gøre i virkeligheden og nyd oplevelse af, at du kan give dig 100 procent med optimale forberedelser.

Det kan også være, at du finder en tur på landevejen, du altid har drømt om at køre. Planlæg den ordenligt, fyld lommerne op og kør så hurtigt du overhovedet kan.

Uanset hvad du vælger, så husk på, at du kan være skidehamrende ligeglad, hvis nogen skulle mene, at det er tosset, hvis du dedikerer dig lidt ekstra til et lille event. De skal nok komme på andre tanker, når du smadrer dem til næste løb 😉

God træning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *