Ondt i knæet – Patellofemoralt syndrom
Den mest hyppige skade for cykelryttere er smerter i knæet. Nærmere betegnet forreste knæsmerter. Har du været cykelrytter i mere end 3 år, vil de fleste have oplevet smerter i det område før eller siden. Nogle gange opstår det ud af det blå og forsvinder lige så hurtigt, som de opstod. Andre gange bliver smerterne ved, de bliver værre og kræver længerevarende aflastning eller behandling. Hvert forløb er meget individuelt, fordi den udløsende årsag kan være meget forskellig.
Årsagen til smerterne, kan lige så ofte ligge i forkert placering af klampen, dårlig støtte i cykelskoen, overbelastning efter hård træning/cykelløb, eller muskulær ubalance omkring knæet eller bækkenet.
Jeg ser altid på knæet som ”offeret”, hvor fod og hofte, ses som ”bøllerne”. Det skal forstås, at knæet i sig selv sjældent er problemet, men problemer i fodens stabilitet eller hoften, ofte forårsager knæproblemerne.
Anatomi og biomekanik
Patellofemoralleddet udgøres af knæskallen (patella) og furen på lårbenet knæskallen glider i (trochlea på femur)
Patella fungerer som en vægtstang og øger momentarmen til patellofemoralleddet, for quadriceps (lårmusklen) og patellarsene. Dvs. at en tyk knæskal, som cykelrytter er en fordel, da den er lig med en potentiel stor evne til at generere stort moment og kraft.
Patellas sporing i patellofemoralleddet involverer dynamiske (muskler) og statiske (ledbånd og sener) stabilisatorer, som kontrollerer bevægelserne af patella i trochlea. Patella sporing kan ændres ved ubalance i disse stabiliserende kræfter, hvilket påvirker fordelingen af belastning langs den patellofemorale ledoverflade. Brusken på bagsiden af patella, kan herved blive flosset og derved skabe forøget friktion. Dette medfører hævelser og smerter.
Kræfterne som virker på patella, varierer mellem 1/3 til 1/2 kropsvægt ved gang, til tre gange kropsvægten når man går op ad en trappe, og op til syv gange kropsvægten i hugsiddende stilling. På cyklen, er belastningen sjældent over 1x din kropsvægt. Og dette er under en max spurt. Til gengæld laves den samme bevægelse igen og igen.
Ændringer i patellas sporing, når knæet bøjes og strækkes, er sandsynligvis den hyppigste årsag til smerter foran på knæet (patellofemoralt smertesyndrom)
Som sagt kan der være flere strukturer omkring knæet smerterne kan opstå fra og det er ofte forskelligt fra person til person.
Overbelastes knæet ved hård træning eller cykelløb kan det føre til smerter og væskeansamling i knæleddet, hvilket svækker den inderste del af lårmusklen (m. vastus medialis). Denne har en stor opgave i at holde patella trukket ind på plads (holdt medialt). Herved ændres patellas sporing og det kan blive starten på et forløb med vedvarende smerter
Disponerende faktorer
Flere faktorer kan disponere for udvikling af forreste knæsmerter (patellofemoralt smertesyndrom) via ændringer i patellas sporing, øget belastning eller kombinationer af disse faktorer:
Øget valgusstilling af knæet (kalveknæ)
Øget anteversion af collum femoris (indadrotation af lårbenet, således tæerne peger indad)
Øget Q-vinkel (brede hofter og smal knæstilling)
Øget pronation i foden (platfodethed eller svangbue kollaps)
Stramme laterale strukturer (tractus senebånd er spændt – se video)
Svækket vastus medialis (nedsat styrke i inderste del af lårmusklen)
Vi er i fuld gang med vintersæsonen, det betyder flere forreste knæproblemer end normalt. I min optik skyldes det følgende:
- Vintertræning på landevejen, kan medføre ”kolde knæ”. Patellasenen er minimalt beskyttet, dvs. ingen muskel eller fedtpolstring omkring senen og den er dermed udsat for ekstra kulde, som kan øge friktionen i det patellofemorale led, da en kold sene ikke er så eftergivelig som en varm sene. Det kan udløse smerter.
- For meget stram lycra henover knæet under cykel, kan ligeledes øge friktionen og dermed skabe smerter. Så knæene skal pakkes ind, men ikke for stramt.
- Styrketræning er godt, men det skaber også et stort stress på knæleddet. Derfor kan man hurtigt komme til at overbelaste strukturerne omkring knæleddet eller leddet i sig selv, hvis du ikke respekterer den øgede restitutionstid.
- Hjemmetræneren bliver også i højere grad brugt her om vinteren. Det betyder en mere statisk position, ofte med meget siddende pedaltråd. Herved øges risikoen igen for regulær overbelastning. Samtidig kan du sjældent vinkle din cykel fra side til side, som du gør på landevejen, hvilket medfører at du ikke har den samme naturlige bevægelse, hvor kroppen og cyklen følges ad fra side til side. Det bliver mere dig der flytter dig og der rokker fra side til side på den stationære cykel og det skaber derved et anderledes stress på muskler og led.
Du skal derfor være opmærksom på at få løsnet op i musklerne og senerne omkring knæleddet. Det gør du via udstræk, foamruller og et par gode styrketræningsøvelser, som du finder i næste artikel; ”Sunde og stabile knæ”
