Søvnens hormon
Vi har tidligere skrevet op til flere artikler omkring, hvor vigtig vores søvn er for kroppen, for hvordan vi restituerer og hvad vi kan gøre for at hjælpe søvnen bedst muligt på vej. I denne artikel vil vi gå mere i dybden med kroppens eget søvnhormon melatonin.
Melatonin
Melatonin dannes i koglekirtlen i hjernen. Det er det hormon, der er med til at påvirke vores søvnrytme eller biologiske ur. Fysisk har melatonin den effekt, at det nedsætter vores aktivitet. Produktionen af melatonin påvirkes af mørke, hvorfor det også går under navnet ”mørkets hormon”. Lys har samtidig en negativ effekt på niveauet af melatonin, da dette nedbryder melatoninen. Dannelsen af melatonin falder med alderen. Børn producerer mest melatonin og de har derfor også lettere ved at sove. Med alderen kan melatoninniveauet blive så lavt, at det påvirker ens søvn. Der er rigtig mange, som har hørt anbefalingerne om at slukke for diverse skærme, gerne 1 time før det er tid til at gå i seng. Dette skyldes netop produktionen af melatonin, som påvirkes positivt i takt med at mørket falder på og negativt af lyset fra blandt andet det blå lys, som vores skærme udsender.
Melatonin som lægemiddel
Melatonin er ikke et sovemiddel, men kan alligevel ordineres af din læge, hvis du har problemer med at sove. Særligt hos ændremennesker, hvor melatoninniveauet er naturligt dalende, kan det være gavnligt, med et tilskud af melatonin.
Dertil kommer brugen af melatonin i forbindelse med en række psykiske sygdomme, hvilket ofte kan påvirke søvnen. Det drejer sig bl.a. om ADHD og autisme, hvor melatonin har en søvnstabiliserende effekt.
Sidst men ikke mindst bruges melatonin i forbindelse med rejser mellem tidszoner, hvor melatonin kan være medvirkende til mindre jetlag, ved at man hurtigere genfinder døgnrytmen. Uden brug af melatonin kan det tage op mod 8-10 timer at skifte døgnrytme. Der er selvfølgelig nogle naturlige tiltag, du kan gøre for at undgå lægemidler. Du kan f.eks. forsøge at begrænse søvn og have længere vågenhedsperioder for lettere at komme tilbage til den ”ønskede” døgnrytme.
Melatonins øvrige effekter
Melatonin er en antioxidant altså et stof, som reagerer med frie radikaler. Derfor er melatonin interessant for blandt andet kræftforskningen. Forskning tyder på, at der er en sammenhæng mellem nedsat melatoninniveau og risiko for kræft. Samtidig tyder det på at melatoninen påvirker immunforsvaret positivt og dermed beskytte kroppens celler og væv mod f.eks. kræft. Der mangler en del dybdegående forskning på området, men umiddelbart tyder melatonin til at have en rigtig positiv effekt for et potentielt sygdomsforløb.