Watt træning

76873473fe1b9c3bb4c8582d3f0e483f_LMDK-127
Benjamin Justesen
17/05-2020

Watt træning

Hvad er watttræning?

Modsat pulstræning er watttræning et mål på den faktiske effekt, du laver. Man kan populært sige, at pulstræning er, som omdrejningstælleren på en bil. Den siger ikke så meget om, hvor hurtigt bilen kører, men mere om hvor presset motoren er. Når man benytter wattmålere, kigger man på den fart bilen faktisk har og ikke på antallet af omdrejninger. Det betyder også, at man kan sammenligne ryttere direkte og kigge på deres faktiske ydelse.

Mange ryttere på alle niveauer har sikkert oplevet dette på en træningslejr syd på. De første dage er pulsen rigtig høj, men med trætheden bliver det umuligt at få pulsen op i samme niveau. Nu kunne konklusionen være, at man ikke kunne præstere det samme. Hvis vi derimod kigger på watttallene, vil vi se, at watttallene faktisk ikke ændre sig i samme omfang. Du kan altså næsten lave det samme arbejde sidst i ugen, som du kunne først i ugen, men din fornemmelse vil helt klart ændre sig. Så 250 watt kan, altså føles som en lidelse, når man er træt og let som en leg når man er frisk, men din ydelse omkring threshold er altså ikke særligt forskellig.

Derudover er wattmåling en direkte måling og du har derfor ikke samme forsinkelse som på pulsen, hvilket gør wattmåling særlig vigtig i korte og hårde intervaller, hvor pulsen ikke kan følge med.

Kører du et cykelcross løb, hvor der er rigtig mange korte accelerationer med høj effekt, vil wattgrafen se markant anderledes ud end pulsgrafen. Da pulsen ikke når at falde imellem sprinterne, vil det ligne en stabil høj kurve, som man vil se på en enkeltstart.

Man kunne derfor komme til den konklusion, at et 45 minutters enkeltstart interval ville være lige så god træning, som et 45 minutters cykelcross løb, hvilket bestemt ikke er tilfældet.

Watttallene giver derfor et meget mere detaljeret billede af dine styrker og svagheder og hjælper dig med at træne det, som lettest kan forbedres.

Der er ikke mange ulemper ved watttræningen, men wattmålere er stadig dyre end pulsmålere og der findes desværre mange billige watt systemer, der har mange fejl og skæve målinger. En anden stor fejlkilde er, at brugerne ikke får nulstillet deres målere ved hver tur. Wattmålere er meget temperaturfølsomme og skal være klimatiserede inde der laves zero offset/”kalibrering”.

Watttræning giver altså mere detaljeret data om din afholdte træning og hjælper dig til at målrette din kommende træning langt bedre. Så vil du målrette din træningsanalyse, planlægningen af din træning eller udførelsen af træningen er wattmåling det rigtige valg.

I videoen herunder viser Benjamin hvordan man let nul kalibrere sin wattmåler.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype