Kan tatoveringer give dig sved problemer?

AU8I6688
Benjamin Justesen
09/08-2019

Kan tatoveringer give dig sved problemer?

Det er blevet mere og mere populært at udsmykke sin krop med bl.a. tatoveringer. En kropsudsmykning som også mange sportsfolk ynder at pryde sig med. Men indenfor for cykelsport har det aldrig været et ”must have”. I takt med at antallet af tatoverede i den generelle befolkning stiger, stiger også antallet af professionelle cykelryttere med kropsudsmykning. Endda så det under dette års Tour de France fik plads i DR tv’s dækning af løbet, men hvad ved vi om betydningen af disse for vores krops basale funktioner?

Hvad er en tatovering?

Tatoveringer er en ældgammel skik, som går mere end 5000 år tilbage. Tatoveringer er blevet brugt som en kulturel skik til at fortælle historier om sin slægt og bedrifter. Hver samfund havde sine egne tatoveringers skikke og motiver. I dag bruges tatoveringer primært som pynt eller af nogen som et statement. Der findes historisk tre typer tatoveringer. Ar-tatoveringen hvor man gnider farve eller aske ind i dybe sår og derved frembringer farvede, mere tydelige ar. Sy-tatoveringer, hvor man trækker farvet snor gennem huden med en nål og endelig farve-tatoveringen, som er den, der er mest udbredt i vores del af verdenen, hvor man prikker små huller i huden med en nål og deponerer farve i huden.

Kroppen og dens tatoveringer

Det er almen kendt, at de farver, der anvendes hos nogle tatovører, kan give allergiske reaktioner og det er derfor vigtig at vælge sin tatovør med omhu, hvilket blev langt nemmere i 2018, hvor en ny tatovørlov trådte i kraft. Spørgsmålet er så om farve-tatoveringen, hvor en nål stikkes 3-5 mm ned i huden, har nogen betydning for vores svedkirtler, som også findes i dette hudlag?

Betydningen af tatoveringer på kroppens basalefunktioner er ikke det, der er lavet flest studier på. Omend det, såfremt det har en betydning for din præstation, kan være ret afgørende. I et studie fra 2017 viste det sig nemlig at tatoveringer kan have en afgørende betydning for din evne til at svede. I undersøgelsen brugte man forsøgspersoner, som var tatoverede på den ene halvdel af kroppen. På disse personer målte forskerne deres svedrate og sved sammensætning på et stykke af den tatoverede hud og et stykke af den ikke tatoverede hud. Deres resultater viste en markant nedsat evne til at svede på den tatoverede hud. På den tatoverede hud svedte forsøgspersonerne 53 % mindre samtidig med at salt koncentrationen var 63 % højere. Der er altså noget, der klart tyder på at tatoveringer påvirker dine svedkirtler, så de fungerer dårligere, både i forhold til udskillelse af sved og re-absorptionen af natrium fra sveden, hvilket har betydning for kroppens evne til at nedkøle sig og for kroppens saltbalance.

Det har selvfølgelig betydning hvor mange og hvor stor en del af din krop, der er dækket af tatoveringer, om dette har en real betydning for din præstation. Men det er da værd at tage med, hvis du står og overvejer, om det var tid til lidt kropsudsmykning. Det skal desuden tilføjes at tatoveringens alder ikke havde nogen betydning ligesom motivet heller ikke har nogen betydning.

Kilde:

Luetkemeier et al Med Sci Sports Exerc 49(7): 1432-1436, 2017

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype