Styrt og sårheling.
Vi elsker alle at cykle og endnu mere, når der er fart på, men en uundgåelig del af
at cykle er styrt. Styrt kan dække over mange forskellige grader af styrt. Nogle styrt er alvorlige og skal altid behandles af uddannet sundhedsfagligt personale, men de mindre alvorlige styrt behandler langt de fleste selv, men gør du det rigtige?
Langt de fleste gange er det kun stoltheden og ikke mindst huden, som bliver skadet. Vi vil derfor i denne artikel se på følgende:
- Skaden er sket, hvad er det første man gør?
- Rensning af såret
- Tør eller våd heling?
- Skift af plaster
- Antibiotika
Skaden er sket.(Vi tager her udgangspunkt i et ikke alvorligt styrt, ved tvivl skal der altid handles efter almindelige førstehjælps principper).
Uheldet er ud og man styrter i et glat sving. Det første man gør er ofte at kigge på cyklen, men hurtigt melder smerten sig og selvinspektionen er først trin.
Er man i tvivl om omfanget af skaden, skal du altid forbi en fagperson, indre blødninger kan være skjulte og særligt under konkurrencer, er vi smertebehandlede af adrenalin og endorfiner, så vi ikke altid får et retvisende billede af skadens omfang.
Hvis du er sikker på, at det kun er skader på huden, skal du se på dybden af sårene og herudfra vurdere, om en syning kan være den rigtige løsning. Hvis der kun er tale om overfladiske skader kan du godt kører videre og finde et sted, hvor du kan få skaden behandlet.
Rensning af såret.
Vores hud er kroppens barriere imod angreb udefra af bakterier, så når vores barriere er brudt, er vi udsatte for infektioner. Rensning af såret er derfor utrolig vigtig, særligt ved styrt på cykel, hvor store områder bliver påvirket. Rensningen er afgørende for at mindske risikoen for infektioner og dannelse af pæne arvæv. Der er i disse år en del diskussion om, der skal benyttes sæbe eller bare rent vand. Ligesom der bliver diskuteret om der skal bruges mekanisk påvirkning fra klud, børste eller svamp. De nyeste retningslinjer påpeger risikoen for en toksisk påvirkning af de udsatte celler ved brug af almindelig sæbe, som er beregnet til afvaskning. Der kan købes særlige sæber på apoteket, som er mere skånsomme, men som stadig kan påvirke de udsatte celler. Der er også rejst tvivl om mekanisk behandling skaber mere skade på et åbent sår end det gavner og derfor råder man til at behandle med en skånsom klud.
(Jeg husker, at have fået mange af mine sår skrubbet med en neglebørste og massere af sæbe og en klud at bide i når jeg pev.)
Så det vi bedst kan udlede af de nye retningslinjer er, at man skal have såret grundigt renset og hvis det involverer mild sæbe og en svamp, er det indtil andet er bevist den bedste løsning.
Tør eller våd heling?
Der har i mange år været benyttet tør heling, hvor man lader såret tørre ud og derigennem dræber de bakterier, som er afhængige af ilt, men i langt de fleste infektioner er det stafylokokker, der går i såret og de er ikke påvirket af udtørringen. Ved nærmere undersøgelse har man fundet at sårhelingsprocessen bliver forkortet med optil 50 % ved vådheling. Der er ydermere evidens for, at arvævet bliver pænere ved en vådheling end tør.
Vælg derfor altid vådheling med de dertil egnede plastre, der holder såret skærmet fra det omgivende miljø og beskytter imod infektion. (Vi har selv benyttet secondskin en del med rigtig god erfaring.)
Er der hævelse omkring såret, kan en let kompression speede helingsprocessen op, da hævelsen forsinker helingen.
Skift af forbindingen
Skift kun plasteret 2-3 gange pr. Uge, hvis der ikke er smerte, hævelse eller det er løbet igennem forbindingen. Husk altid at vaske fingrene grundigt inden behandling eller skifte af forbinding, så der ikke bliver tilført bakterier til såret.
Antibiotika og langtidspåvirking.
Hvis der opstår infektion i såret, skal der muligvis en antibiotika behandling til. Men her skal altid rådføres med en læge. Nye studier har vist en påvirkning på præstationsevnen som følge af antibiotika behandling og vi råder derfor til, at det kun benyttes, hvis lægen finder det nødvendigt.
Langtidspåvirkningen på kroppen er der ikke meget viden på, men vi må konstatere, at der er stor individuel forskel på, hvor påvirket den skadede er af forskellige styrt. Nogle gange oplever vi, at relativt små, ikke alvorlige styrt har en lang påvirkning af præstationen. Kroppen bruger alle resurserne på helingsprocessen og derfor er et træningsstress en yderligere stress for kroppen. Så vil både restitutionsevnen og helingsprocessen tage væsentligt længere tid. Vi anbefaler derfor, at man giver kroppen ro, indtil helingsprocessen er meget fremskreden, før belastningstræningen genoptages.
