Benjamin Justesen
17/05-2019

Vores syn på træning af børn og unge.

Vi har fået en del spørgsmål fra jer medlemmer i The Cycling Club om træning af børn. Så vi vil i denne artikel give vores syn på træning af børn og unge.

I alle vores andre artikler er indholdet en blanding af egne erfaringer og den videnskabelige dokumentation, som vi har fundet relevant. Det kan betyde, at nogle har en anden opfattelse og forståelse af forskningen og anbefalingerne.

Når man skal træne børn er det vigtigt at kigge på barnets alder eller mere præcist på barnets udviklingstrin. Man kan altså godt have to børn i samme klasse og alder, men som har behov for forskellig træning.

Mange har en opfattelse af, at skal man blive virkelig god, skal træningen sættes i gang tidligt og være hård fra starten af. Faktum er dog, at børn ikke responderer som voksne på fysisk hård træning. Man kan godt flytte et barn lidt på de fysiske parametre aerob og anaerob kapacitet, enzymatiske processer samt muskulærstyrke, men det giver ikke et blivende forspring. Altså vil man opleve at barnet bliver bedre end sine jævnaldrende i starten, men når puberteten sætter ind vil dette forspring ikke nødvendigvis holde. Her oplever mange børn et knæk, når de pludselig oplever at kammeraterne kommer brasende bagfra og det kan være svært at holde motivationen i sådan en situation.

Man bliver derfor nødt til at kigge mere langsigtet på projektet og her er teknik, koordination og taktik de vigtigste ting at give børn fra starten af. Børn har en hurtig indlæring og bruger man tiden før puberteten på at opbygge en god teknik, koordination og en taktisk forståelse, vil børnene have en blivende fordel, når de kommer til puberteten, hvor det fysiske rigtigt kan grundlægges.

Så når man træner børn før puberteten, er det vigtigt, at det bliver en leg og man udvikler de parametre, som kan være svære at til lære sig som voksen.

Vi kan derfor opdele børne- og ungdomstræning op i 3 faser.

  • Før puberteten
  • Under puberteten
  • Efter puberteten

Før puberteten:  Skal fokus ligge på teknik, glæde, socialt samvær, leg og koordination.

Under puberteten: Samme som ovenstående, men styrketræning (kun med deres egen vægt som modstand) kan introduceres og her bliver også opvarmning vigtig. Konditionstræning som intervaller kan introduceres, men ikke som det bærende element.

Efter puberteten: her lægges nu vægt på kondition, styrke med vægte, ledbevægelighed og tolerance træning introduceres.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype