Buksefedt

Buksefedt
Benjamin Justesen
07/02-2019

Buksefedt – chamois creme – numsecreme

Selvom jeg har påført buskefedt 100 vis af gange, så er det stadig en lidt sjov fornemmelse at smøre den nedre region ind i numsecreme. Bliver man ovenikøbet opdaget i ritualet, føler jeg mig nærmest halvpervers og undskylder med at jeg nok skal huske at væske hænder med det samme J

Generelt er det ikke noget der tales meget om i cykelkredse, selvom langt de fleste bruger numsecreme, som en del af deres cykeltræning. Hvordan skal det bruges, hvor meget, hvor ofte, skal det på puden eller på huden, skal det smøres på flere timer i forvejen… Det er blot nogle af de spørgsmål jeg selv gik med, inden jeg prøvede det første gang. De fleste har sikkert lidt deres egen tilgang til brugen af numsecreme. Men her kommer en kort gennemgang om funktion, brug og påførelse.

Hvad er numsecreme?

Numsecreme er en antibaktierel creme, der hjælper med at nedsætte friktionen mellem huden og cykelpuden/tøjet. Den antibakterielle effekt er særlig nyttig ved lange træningsture, når sidderegionen udsættes for varme, fugt og sved over længere tid.

Numsecreme anvendes til at forebygge siddesår og siddebylder, som i værste fald kan udvikle sig til et større inflammatorisk mareridt og kan kræve medicinsk behandling.

Jeg kender mange der ikke bruger numsecreme, men jeg anbefaler det altid, hvis nogen spørger om det er et ”must”. Det kan i den grad hjælpe forebyggende på siddesår og øget friktion fra cykelpuden. Det vil have særligt stor effekt på træningslejren eller ved cykling flere dage i træk, da stresset på huden og risikoen for siddesår vil stige, hvis ikke huden holdes intakt og smidig.

Hvordan skal det påføres?

Påfør i første omgang dig selv numsecreme og primært på de områder der er i kontakt med sadlen og/eller hvor du føler du har mest friktion. Der er intet i vejen for at påføre selve puden et lille lag, men personligt finder jeg det sjældent nødvendigt. Husk desuden på, at når du er færdig med at cykle, så sørg for at komme ud af cykelbukserne. Det er optimalt at tage et bad lige efter, men hvis du ikke har mulighed for det, så sørg for at komme i et par rene underbukser lynhurtigt, således at du ikke går rundt i flere timer i et par svedige cykelbukser. Og husk at cykelbukser skal vaskes hver gang efter træning. Det er et absolut NO GO at træne i beskidte cykelbukser – også selvom de kun er brugt én gang.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype