Cykelcomputerens introduktion
Som 13-14 årig havde jeg en kort flirt med cykelsporten. Jeg brugte næste alle mine konfirmationspenge på en racer fra Jensen cykler i Ølstykke. Cyklen var en blå stålramme med chrom muffer i ”alle” stålrør fra Columbus, leveret med Campagnolo Veloce geargruppe og Campagnolo ypsilon fælge.
Jeg mener cyklen kostede 7000 kr. fra ny og jeg var virkelig glad for cyklen. Den blev plejet efter alle kunstens regler og sat i et dynebetræk på mit værelse vinteren over, så der end ikke kunne komme støv på den.
Selvom jeg kun kørte lidt, skulle jeg da have en topmodernet cykelcomputer på. Den hotteste model, jeg kunne finde, var en Vetta C-10 computer i carbonlook, med kabel som sirligt skulle snoes rundt om bremsekablerne for ikke at komme i vejen. Til gengæld kunne den vist fortælle mig 10 forskellige datafunktioner om min tur (Vi er tilbage i starten af halvfemserne).
Digitaliseringen af cyklen var i gang og herfra skiftede jeg cykel og computer et utal af gange.
I takt med at teknologien vandt frem blev man nødt til at opgradere og næste cykelcomputer, jeg fik, var en Cateye og det helt banebrydende den var med cadence og trådløs!! Slut med irriterende kabler, som blev revet over eller slidt af dækket. Men ak det var, som med så meget andet teknologi, en svær fødsel og jeg havde konstant dataudfald, som irriterede mig skrækkeligt.
Som modsvar begyndte jeg at bruge pulsmåler fra Polar, men selvom den også kunne vise km/t og distance var skærmen ikke stor og jeg investerede derfor i en klassisk analog model, hvor man havde sparet knapperne væk. Så for at skifte funktion skulle man trykke på selve computeren, som så kunne vippe i holderen og skifte funktion. Men igen var teknologien ikke testet ordentligt og den særlige holder kunne ikke holde computeren på plads, så man flere gange på turen skulle af og samle sin computer op.
Men så skete der noget banebrydende. Garmin kom frem med en cykel GPS. Fra at kunne se gennemsnit og km/t, kunne man nu se kort med ruter og navigere efter den! Der må være tale om samme kvantespring, som da Commendors ”Amiga 500” kom frem i computerverdenen. Størrelsen og vægten var massiv, men du havde et utal af data felter og et joystick på til at styre hele herligheden. Joystick ideen overlevede kun med denne model, måske ikke så mærkeligt, når man tænker på praktikaliteten ved at en sådan løsning, imens du suser derudaf i trafikken.
GPSen var kommet for at blive og særligt det, at du ikke skulle bruge speedsensor var en kæmpe fordel. Du kunne nu let flytte din GPS rundt imellem dine cykler, uden at skulle have flere holdere og sensorkits. Vi er vist i 2008 og batterilevetiden var ikke fantastisk, GPS-signaler lidt ustabilt, desuden var der størrelsen og den noget besværlige betjening med knapperne et voksende irritationsmoment. Men så skete der noget, Garmin 800 kom på markedet!
Den første GPS med touchskærm, og samtidig med en noget mindre indpakning. Nu var det slut med fumleri med knapperne og joysticket, nu afløst af nogle meget kolde fingre om vinteren. Touchskærmen var hårdfør, men krævende også en meget insisterende trykken og der kom nu et nyt problem med utallige software opdateringer. Siden 800 edge GPSen er der kommet utallige modeller på markedet og der er sket små, men ikke signifikante ændringer.
Der er kommet langt flere data funktioner og langt mere, end hvad man behøver. De er blevet mindre og har fået større skærme og længere batteritid, men grundlæggende er de ikke så forskellige.
Har alle de funktioner så gjort livet bedre?
Min personlige holdning er, at jeg elsker data, men at digitaliseringer til dels besværliggør mit liv. Når jeg skal ud på en tur i dag, har jeg ofte GPS, pulsbælte, telefon, trådløse høretelefoner, lygter og wattmåler med. Min GPS ringer op til mine kone, hvis jeg smider cyklen for at tisse og ellers gør hjelmen det, hvis jeg kigger ned i jorden. Som sidste skud på stammen har man udviklet Notio, (tidligere beskrevet i artikel) der måler luftmodstanden, rullemodstand, temperatur, bevægelser og luftfugtighed. Jeg så endda et nyt produkt, der måler dit bevægelsesmønster undervejs på cykelturen.
Summering
Det fik mig til at tænke, om vi er kommet for vidt? Skal jeg virkelig overvåge mig selv ned til mindste detalje for at kunne cykle? Jeg kan godt se det smarte i det meste. Særligt sikkerheden som er forbedret, men måske skulle jeg prøve bare en gang imellem at våge pelsen og se om jeg kan cykle uden noget dataindsamling. Måske ligger der noget frihed gemt i, at tage en slange og 50 kr. i lommen og så bare kører på eventyr. Det tror jeg skal være mit nytårsforsæt.
En udataficeret tur en gang hver måned, bare for at mærke at jeg lever 🙂
