Er iskolde bade præstationsfremmende?
Vi er længe blevet fortalt at iskolde bade, efter en hård træning, var godt. Det er derfor ikke et ukendt syn, at se en flok ryttere stå med begge ben i poolen på en kold forårsdag i Spanien.
Der er mange gode råd i cykelverden og ofte er de mest ubehagelige de mest sejlivede. Vi kan godt lide fortællingen om, at det skal gøre ondt, før det bliver godt. Så kravet om et isbad lige efter træning eller løb er blevet en kendt praksis. Selv de professionelle bruger metoden efter Tour de France etaper, hvilket helt sikkert har betydet en del for udbredelsen af fænomenet.
Ny forskning sætter dog et stort spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden er gavnligt. For at forstå emnet må vi dykke lidt ned i, hvilke effekter man leder efter. Når vi laver et stykke cykelarbejde, bliver der dannet nogle ”træthedsstoffer”, der laver en inflammation i kroppen. Denne inflammation sætter gang i recovery processen, som genopbygger kroppen til et stærkere udgangspunkt end udgangspunktet. Det betyder, at vi muligvis fjerner den genopbyggende proces, hvis vi fjerner de inflammationsfremmende stoffer, hvilket er den effekt isbade kan have. Det er også derfor, at antiinflammatoriske produkter ikke bør tages i forbindelse med træning, hvis der ønskes optimal forbedring af træningen.
Flere studier viser også, at på især utrænede kan de kolde bade efter endt træning faktisk mindske mængden af vækstfremmende hormoner i muskulaturen og give en dårligere præstation i særligt de højintensive tests. Studiet blev lavet ved at lave en ekstrem kulde protokol på det ene ben og lade det andet være i normal kropstemperatur. Det nedkølede ben præsterede klart dårligere og mængden af væksthormon var lavere i dette ben.
Andre studier, lavet på eliteatleter, viste en klar forbedring på forskellige aspekter af cykelperformance ved en mere moderat kulde eksponering efter endt træning. Dette hænger måske sammen med, at denne gruppe af atleter havde daglige træninger med et højt intensitetsniveau. Når kroppen bliver udsat for gentagende træningen kan inflammationen ophobe sig og evnen til at tåle ny træning bliver herved begrænset af bortskaffelsen af inflammation. Altså kan en kuldebehandling måske påvirke, at atleten bliver i stand til at træne hårdere og oftere og derigennem opveje, de negative effekter, som isbadene kan have på den lange bane.
Et andet aspekt af isbad efter en hård træning er, at kroppen særligt i meget varme forhold skal bruge en del energi på at nedkøle sig efter hård træning. Så hvis man kører et Tour de France og det er rigtig varmt, vil den øgede forbrænding efter endt arbejde betyde, at kroppen skal bruge en del energi på at nedkøle sig igennem svedproduktion og dette tager på energibalancen og øger presset på væskebalancen.
Kan vi så konkludere noget ud fra den viden, som er tilgængelig på nuværende tidspunkt?
Svaret er indviklet og vi bliver nødt til at forstå, at der ikke er et entydig svar og at de ydre betingelser betyder meget for om isbade er en fordel eller ulempe.
Kilde: Asger Jeukendrup.
