Er mentol præstationsfremmende?

UBS_9248.jpg
Benjamin Justesen
28/12-2019

Er mentol præstationsfremmende?

Men julen veloverstået, er det tid til at se frem mod nye mål. Det kan være, du har planer om en træningslejr inden for de kommende måneder eller måske er du midt i forberedelserne til forårets store mål. Uanset hvad så må der være bedre vejr i vente. Det er med forventnings glæde, at vi kan se frem til varmere temperaturer og særligt hvis du er så heldig, at have en træningslejr syd på i udsigt. Men vi nordboere er ikke helt vant til at præstere under sydens temperaturer og luftfugtighed, hvilket kan sætte sig som en fornemmelse af ikke at kunne trække vejret, som man plejer og det er jo lidt trist, hvis man har satset på at skulle træne igennem, men føler sig begrænset af sin respiration og det er her mentol kommer ind i billedet.

Mentol

Det er ikke en særlig studeret ting og der er ikke så meget forskning på området endnu, men noget tyder på at mentol, kan hjælpe dig. Mentol er ikke noget nyt produkt. Mentol har været kendt og anvendt for dens respiratoriske evner i mere end 100 år og har været brugt i behandling af tuberkulose. Det har været anvendt bredt inden for lægevidenskaben særligt på respirationsområdet, men er ikke tidligere blevet anvendt inden for sportsverdenen. Som naturlægemiddel anvendes pebermynteolie mod irriteret tarm og spændingshovedpine.

Mentol har først og fremmest en kølende effekt og giver en frisk fornemmelse i mund og næse, hvilket giver en fornemmelse af lettere respiration. Den afkølende fornemmelse skyldes en påvirkning af TRPM8 receptorerne i hjernen, som også er dem der forårsager den kendte ”hjerne-frys” fornemmelse, når man spiser noget koldt meget hurtigt. Mentol kan derfor i sig selv give en kølende fornemmelse, hvilket jo siger sig selv kan være en fordel under meget varme forhold.

Mentol og træning

Udover brugen af mentol inden for lægevidenskaben har der ikke været meget videnskabelig fokus på brugen af mentol, som præstationsfremmende middel, men det lader ikke til, at være helt uden interesse. Særligt inden for udholdenhedsdiscipliner.

De undersøgelser, der findes omkring mentols virkning på sportsudøvere, tyder på, at hvis munden vædes med mentolholdig væske, vil det have en positiv effekt for atleter, der træner eller deltager i konkurrencer under høje temperaturer og med varighed på min. 20-70 min. Det er tankevækkende, at vi kan påvirke kroppen, til at føle sig afkølet eller rettere sagt hjernen til at blive afkølet mere effektiv i form af mentoltilskud i drikkedunken. Det lader ikke engang til, at vi skal drikke noget mentolholdigt. Det er tilstrækkeligt at vi skyller munden med et mentolpræparat, hvilket inden for nogle sportsgrene, vil være en fordel så man ikke har en masse væske i maven, som skal transporteres rundt.

Timingen af dette mentol ”tilskud” undersøges stadig, men er helt sikkert et felt, der vil blive set nærmere på. Foreløbig ser det ud til at mentoltilskuddet forbedre atleternes udholdenhed ved at udsætte punktet for udmattelse, hvis tilskuddet indtages tæt på atletens punkt for fatigue. Denne taktik kræver, at man som atlet kender sig selv rigtig godt. Det er helt sikkert noget, der vil blive set nærmere på i fremtiden og med alt den viden vi efterhånden får om os selv, når vi træner og register vores træning, virker det ikke som noget, der ligger langt ud i fremtiden. Slet ikke inden for f.eks. professionel cykling. Tænk bare hvis Jacob Fuglsang kunne udsætte sit punkt for udmattelse op ad bjergene i Tour de France. Tænk hvis det bare er det, der skal til for at han komme med op, sammen med de bedste.

Med hensyn til doseringer, ser det ud til, at vi kan få lov at lege lidt med smagen, så den kommer til at passer til vores smag og temperament. Undersøgelser arbejder med et spænd mellem 0,01 og 0,1 % og det giver os lidt doseringsfrihed. Der er dog ingen grund til at være for rundhåndet, da et overforbrug kan have bivirkninger.

Det varer nok noget tid, inden du får lyst til at prøve mentol som metode til afkøling, men har du planer om træningslejr, sæsonmål under varme forhold eller bare sommerferieplaner syd på, hvor cyklen også er i tænkt, så kunne det være du skulle prøve dig lidt frem og se om det kunne være noget for dig med lidt mentol i drikkedunken. Om ikke andet så kommer du da hjem med frisk ånde og ingen hovedpine.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype