Høj puls under MTB.
Har du nogensinde undret dig over, at din puls var højre når du løb eller kørte i skoven? Hvis du kan svare ja til ovenstående, betyder det så, at løb og MTB er bedre kredsløbstræning?
For at kunne forstå dette skal vi dykke lidt dybere ned i forståelsen af pulsen og kredsløbstræningen.
Når vi begynder et arbejde vil iltkravet i musklerne stige og vi skal også fjerne affaldsstoffer fra vores væv igen. For at kunne tilføre ilt og energi til de arbejdende muskler, har vi brug for et system, som kan transportere ting til og fra vores muskler. Det er her blodet kommer ind. Blodet virker som en rørledning til et hus. Vi skal have rent vand ind og beskidt vand ud af huset, hvis toilettet skal fungere og kunne servicere beboerne af huset.
Vi har altså brug for at kunne transportere blod rundt og ofte er begrænsningen for musklernes arbejde, at de ikke får tilstrækkeligt ilt til at kunne arbejde aerobt. Så bliver vi tvunget til at arbejde med en større andel anaerob energiproduktion og det begrænser den tid, vi kan opretholde en given intensitet. Altså hvis vi kan enten transportere mere ilt ud til musklerne eller øge pulsen, så vi får mere blod pumpet igennem systemet, ville vi teoretisk kunne arbejde hårdere og længere.
Derfor vil man kunne læse mange steder, at pulsen skal være høj når man træner og at en højere puls vil betyde bedre træning. Det er midlertidig mere kompliceret end det, for der er flere faktorer, som spiller ind på pulsen.
Når vi cykler er det ikke alle vores muskler, som arbejder intensivt. Vi kan godt have et relativt lille arbejde i vores arme, når vi kører landevej og det betyder at blodet primært sendes til de arbejdende muskler. Omkring vores blodåre ligger nemlig nogle små muskler, som kan trække sig sammen karkontraktion og slappe af kardilatation. Det betyder, at vi kan distribuere blod rundt i kroppen alt efter behov. Når vi cykler, vælger kroppen altså at sende den største mængde blod til benene og det betyder, at blodet bliver distribueret over et mindre areal. Vi bruger betegnelsen, for et sådant arbejde for delkropsarbejde, modsat løb hvor langt flere muskler er aktive og derfor betegnes som helkropsarbejde.
Men med denne viden er løbetræning så et bedre kredsløbs arbejde end cykling? Vi bliver selvfølgelig nødt til at antage, at målet er at blive god til at cykle, for cykling er, den bedste træning for at blive en god cykelrytter og løbetræning er bedst, hvis du gerne vil være en god løber.
Svaret er ret simpelt, for når blodet bliver fordelt over flere arbejdende muskler, vil vi se at pulsen stiger for, at levere samme mængde blod til alle de arbejdende muskler. Så selvom pulsen er højere, er iltoptagelsen i de arbejdende væv ikke større og træningseffekten altså heller ikke større.
Det samme gør sig gældende ved kørsel på MTB, hvor vi hele tiden skal reagere på en masse forhindringer og konstant korrigere for at holde os på cyklen. Vi bliver bombarderet med et sensorisk feedback, der er med til at øge pulsen. Vi kender det måske, når vi bliver forskrækket, så stiger pulsen også voldsomt, selvom vores muskler er helt i ro. Det sensoriske feedback har en stor rolle i at styre vores pulsfrekvens og dette kan betyde, at pulsen er noget højere ved kørsel på MTB.
Så svaret er altså, at høj puls ikke altid er relateret til bedre træningseffekt og at specifik træning altid er mere effektivt end uspecifik træning, når man gerne vil forbedre os i en specifik disciplin.
Så træn altid det du gerne vil blive god til og brug alternative træningsformer som et mentalt afbræk og for ikke at blive for ensidigt trænet. Herunder undtaget styrketræning, som bør være en fast del af træningen, som minimum i perioder af året.
