Kan musik være præstationsfremmende?

_IMC1863.tif
Thomas Bundgaard
13/09-2019

Kan musik være præstationsfremmende?

Du ser det måske på nogle af de hurtige licensryttere eller professionelle, når de kommer hamrende forbi på landevejen med høretelefoner i ørene. Der er intervaller på programmet og de er fuldt fokuserede.

Jeg bruger det selv fra tid til anden – både på landevejen, hjemmetræner og i skoven. Nogle gange for at lukke alt andet ude og mig selv inde, men primært fordi jeg føler, at de giver mig noget ekstra under træningen.

Det er sidstnævnte faktor, vi dykker lidt ned i.

Kan musik give noget ekstra power og udholdenhed under træningen? Musik har været i idrætsforskernes fokus i mange år efterhånden med de første studier dateret helt tilbage fra 1970’ere. Der er forsket en del på udholdenhedstræning, hvor de fleste studier drager en positiv effekt ud af at lytte til musik under træning, særligt musik med et højt tempo (over 120 bpm). Dette mindsker oplevelsen af træthed (RPE) og øger muligvis udholdenhedsevnen – ikke alle studier er lige enige, men det stemmer præcis overens med min egen fornemmelse. Det flytter fokus fra den smerte der kommer fra ben og lunger, og jeg kan under et godt musiknummer, føle mig helt uovervindelig i en kort periode.

Er musik valget vigtigt?

Flere studier har opdelt de forskellige test-grupper således: Gruppe 1 hørte stimulerende musik (hurtigt tempo), gruppe 2 hørte beroligende musik, og gruppe 3 hørte ingen musik.

Der bliver testet primært udholdenhed og tre primære fund går igen: 1) Stimulerende musik gav generelt bedre performance på 2-4% end beroligende musik, 2) Beroligende musik gav dårligere performance end ingen musik og 3) Stimulerende musik var ikke signifikant bedre end ingen musik.

Dernæst er der blevet set nærmere på musikvalget, som bestemt ikke er ligegyldigt. Her ses det generelle billede at stimulerende selvvalgt musik forbedrede performance sammenlignet med ingen musik. Performance forbedringerne er dog meget små, og kan måske primært tilskrives en forbedring i RPE – hvor hårdt du subjektivt føler belastningen er. Det kan jeg i den grad genkende fra egen træning. Intervallerne kan føles meget forskellige afhængigt af hvad der lyttes til og ofte handler det mange gange om at kunne holde smerten ud under et interval, hvor jeg personligt føler at det rigtige selvvalgte musik kan hjælpe mig til at tolerere – eller flytte fokus om man vil, for en kort stund.

Så hvad gør musik præstationsfremmende?

Ud fra studier er det tydeligt, at beroligende musik ikke er at foretrække, for at yde lidt bedre i de næste VO2max intervaller. Så er det ud fra forskningen bedre ikke at lytte til noget. Musik skal have en stimulerende effekt og et tempo på 120bpm eller mere og gerne være musiknumre eller genre, du kan lide.

Hvorfor musik skulle være stimulerende vides ikke helt præcist, men der er to primære hypoteser, som jeg personligt er enige i.

1) Musik skulle virke distraherende, fjerne fokus fra trætheden og derved mindske RPE og,

2) Stimulerende musik skulle kunne øge arousal (spændingsniveau) og derved øge performance.

Optimalt niveau af arousal.

Er arousal-nivaeuet lavt, vil du føle dig træt og ugidelig, og det påvirker præstationen negativt. Er arousal-niveauet for højt, kan du føle dig angstpræget – meget stor nervøsitet, alt er sat på spidsen. ”Pokal eller hospital” udtrykket passer perfekt her. Du er overspændt og præstationen vil ligeledes påvirkes negativt.

Et musiknummer, der gør dig glad, parat og dermed tilpas spændt, kan måske få dig til at ligge på det perfekte arousal-niveau. Derfor er det heller ikke underligt at mange professionelle cykelrytter under deres enkeltstarts-opvarmning hører den samme play-liste. Dette passer perfekt ind i opvarmningsproceduren, for at få den fysiske og psykiske intensitet helt på plads.

Jeg kører hver onsdag en hård træning kl. 17.00, som regel efter en hård arbejdsdag.

Kl. 16.30 hvor jeg skal til at klargøre mig, er jeg 9 ud af 10 gange helt flad, træt og ugidelig. Men min parathed og oplagthed kan vendes på få minutter med en dobbelt espresso og en omgang Thunderstruck med ACDC.

Lyset spiller også en afgørende rolle på arousal-niveauet. Stærkt lys hæver og dæmpet sænker. Så skal du i skuret og køre intervaller på hjemmetræner en tidlig vintermorgen eller efter arbejde, så fuld smæk på musikken og kraftigt lys. Så er forholdene mere optimale for højt arousal-nivaeu og dermed bedre performance under træning.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype