Energi

Den kommende beskrivelse af fysiologien er kortfattet og simplificeret.

En bevægelse koster energi. For at få energi er der to ting, som vores krop er afhængig af, når vi skal lave et stykke arbejde, nemlig næringsstoffer og ilt.

Nærringstoffer tilføres kroppen i form af kulhydrat, fedtstoffer og proteiner. Derudover skal vi bruge vitaminer og mineraler. Dette kommer igennem kosten ned i maven, videre til tarmene og herfra ud i blodbanen, hvor det transporteres til cellerne, der levere energi til musklerne (se artikel om næringsstoffer).

Cellerne

Cellerne, der producer energien, skal også bruge ilt. Dette sker ved at ilten optages i lungerne og føres med de røde blodlegemer i blodet, til de celler, der leverer energien til musklerne. Energiproduktion, hvor der er ilt tilstede, kaldes aerob ”forbrænding” og har den fordel at kunne bruge kulhydrat, fedt, protein som energikilde. Aerob forbrænding skaber kun CO2 som restprodukt. CO2’en bliver transporteret med blodet til lungerne, hvor den udåndes. Energiprocessen er meget økonomisk, altså det koster ikke meget energi at producere meget energi, men processen har den ulempe at den kun kan producere energien ”langsomt”. Skal vi derfor levere meget energi på kort tid, skal vi have hjælp af den anaerobe energifrigørelse.

Kroppen

Kroppen kan også skabe energi uden brug af ilt. Denne proces kaldes anaerob energifrigørelse og kan skabe store mængder energi på kort tid, ved nedbrydning af fosfater og ved omdannelse af kulhydrat til energi og mælkesyre. Mælkesyren ophober sig hurtigt og nedbrydningen af fosfater nedsættes ligeledes og derved kan vi kun skabe energi ved anaerob energifrigørelse over kort tid.

Skal man ud på en cykeltur vil en stor del af energien altså komme fra aerob energi frigørelse og vi kan blive ved, så længe intensiteten er lav nok, til at vores aerobe energifrigørelse kan følge med. Men skal vi til at spurte om Klampenborg skiltet, skal vi kunne levere meget energi på kort tid, og så bliver vi meget afhængige af den anaerobe energifrigørelse.

De to energiprocesser er begge aktive ved næsten alt arbejde, men det er størrelsen af deres bidrag, derændrer sig. Kører du langt og ved lav intensitet vil det meste af energien komme fra aerob frigørelse og cykler du kort og meget hårdt, vil en større andel komme fra anaerob energifrigørelse.

Vejrtrækning

Når vi påbegynder et fysisk arbejde, starter der en række ændringer. Først stiger energikravet fra vores arbejdende muskler og vi har behov for at øge vores leverance af ilt til vævene. Dette gøres ved at vi øger respirationen (vejrtrækningen), igennem en øgning af både frekvensen og volumen. I hvile er ventilationen omkring 6 L/min., og kan hos meget veltrænede elite atleter komme op på 240 L/min. ved maksimalt arbejde.

Den øgende ventilation bliver sat i værk sammen med en øgning af Q (cardiac output = pulsfrekvens x slagvolumen). Mængden af ilt, der kan nå ud til musklerne, er altså bestemt af mængden af ilt i blodet og mængden af blod, der kommer til vævene.

Ilten, der bliver optaget i lungerne, kommer ud i blodet, hvor de røde blodlegemer virker som transportører af ilten fra lungerne og ud til vævene og derfor er antallet af røde blodlegemer eller deres evne til at binde ilt afgørende for, hvor hurtigt vi kan danne aerob energi. Hvilket er årsagen til, at mange cykelrytter, historisk set, har benyttet forbudte metoder, til at øge deres evnen til at transportere ilt ud til vævene, ved hjælp af bloddoping eller eksempelvis EPO. Vi så særligt effekten af dette i 90’erne, hvor brugen af EPO toppede. Det gjorde rytterne i stand til at arbejde med højere intensitet over længere tid og studier har siden vist, at disse ryttere opnåede en forbedring på 15-20 %.

Det iltrige blod pumpes ud til muskelvævene i atrierne og aflevere ilten til vævet, og den dannede CO2 tages med retur igennem venerne til hjertet og senere til lungerne, hvor det udåndes.

Det er altså langt hen af vejen vores evne til at levere ilt og energi til de arbejdende væv, der bestemmer hvor meget energi, vi kan producere. Så næsten al træning på cyklen går ud på at øge evnen til at levere energi og ilt ud til musklerne.

Vi håber dette gav en lidt bedre indsigt i fysiologien når du cykler.

Rigtig god fornøjelse med træningen.