Nyder du din cykeltræning nok?…

BCBenC_180726_1531.tif
Thomas Bundgaard
16/08-2019

Nyder du din cykeltræning nok?…

Rigtig mange kan sikkert nikke genkendende til en travl hverdag med arbejde, familie, og alt for lidt søvn. Ofte er man altid et skridt efter tidsplanen og den dårlige samvittighed nager og bidrager ikke ligefrem til det gode humør. Dertil kan du tilføje alle de gode ambitioner om at holde dig i form med flere ugentlige træningsture, og træningsprogrammer der skal holde dig i stram snor. Det er mange ting der skal gå op i en højere enhed, og når tiden er knap bliver træningen mere eller mindre et langt tempointerval fordi der også skal laves aftensmad, ryddes op og den sidste mail skal sendes inden du går i seng. Puha…

Nogle har tiden til at cykle en masse og kan træne seriøst efter et træningsprogram. Men selv disse, må også fra tid til anden erkende at det må nedprioriteres fra tid til anden. Træningszoner og intervaller er ikke altid det rigtige, selvom det langt oftest er det der skal til for at opleve en træningsfremgang, samt nå dit konkrete mål.

Men… Som vi har nævnt fra tid til anden, kan det være rigtig sundt for både krop og sjæl samt motivationen for cykling, at stoppe op, og spørge sig selv; Husker jeg at nyde tiden jeg bruger på cykling?

At cykle afsted uden en plan eller et tidspres kan nogen gange være det mest befriende at foretage sig.  Ligeså fedt som det kan være, er det også at cykle en tur uden et mål om at watt, puls og gennemsnitsfart. At cykle afsted hvor formålet blot er at nyde omgivelserne, give hovedet et afbræk og bare lade det være med ved det – det skal man ikke undervurdere værdien af.

Det kan hjælpe rigtigt meget, og særligt på den manglende motivation. Hvis motivationen er dalende eller ikke-eksisterende, så hop på cyklen med planen om bare er “at nyde det”.

Cykelture med gode venner (social-rides) eller cykelfællesskaber, hvor der både er mulighed for at cykle en længere tur, få pulsen op, vende verdenssituationen – og nyde et kaffe-stop eller to undervejs, giver cyklingen den hygge som den fortjener, og samtidig kan det også hjælpe dig til en mere effektiv træning når træningsprogrammet senere skal passes.

Al erfaring fra samtaler og træningsanalyser, fra dem som jeg hjælper med den ugentlige træning, drager en klar konklusion. Når “atleterne” er i balance og “ovenpå” køres den konkrete og specifikke træninger med en meget højere kvalitet og dette giver i sidste ende et bedre resultat. Dette gør sig gældende for alle  dem som jeg træner, uanset niveauet.

Så glem ej følelsen som du oplevede første gang du kørte afsted på en cykel, hvor watt, puls og træningsplan ikke var det der drev dig afsted. Følelsen af frihed kan være enorm og den bør stadig være i fokus fra tid til anden.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype