Pre workout shots

sportograf-115444717
Benjamin Justesen
03/05-2019

Pre workout shots

Nogle har måske mødt det stigende antal pre workout shot, som lover en markant forbedring til den forestående begivenhed/træning eller konkurrence.

Vi vil I det følgende prøve at se på indholdet og de mulige forbedringer, som disse kan have. En pre workout shot er ofte en lille beholder med en kombination af forskellige stoffer, som alle skulle kunne give en præstationsfremmende effekt. Vi kigger i det kommende på det mest populære indhold. Som side bemærkning kan vi konstatere, at der findes mange forskellige produkter på markedet og i en undersøgelse, er det belyst, at 44,3 % af produkterne kun har indholdsfortegnelse og har ikke beskrevet mængderne af de pågældende stofferne. Dette kan være problematisk, da man ikke med sikkerhed kan vide, hvor store mængder man indtager.

Beta Alanine

Stoffet er en laktatbuffer og vil teoretisk kunne sænke syreniveauet i blodet over kort tid. Når vi starter et hårdt arbejde, vil der ske en forsuring af blodet, som igen påvirker vores evne til at arbejde negativt. Derfor er teorien, at man kan udsætte denne negative effekt lidt, ved at indtage et stof, der gør blodet i stand til at holde en konstant PH i længere tid. Det er samme teori, der gør sig gældende ved bikarbonat (bagepulver), men begge stoffer skal loades over en længere periode for at kunne give en målbar effekt. Det betyder, at et shot med beta alanine før en konkurrence ikke har nogen effekt. Modsat har bikarbonat en bevist effekt, men også en del bivirkninger, som opkast, dirré og mavesmerter. Det må derfor betegnes som et tvivlsomt hjælpemiddel for langt de fleste cykelryttere, da det virker over meget kort tid og med mange gener. Er man 100 meter sprinter kan det dog være mere gavnligt. Vi vil slutteligt gøre det klart, at vi IKKE anbefaler at indtage bagepulver!!!

Koffein

Det har længe været kendt at koffein er effektivt som præstationsfremmendemiddel for atleter og trætte forældre J.

Men her skal bemærkes at virkningen har været svær at bevise i korte intensive konkurrencer, men at man ved længerevarende arbejde kan få en virkning af øget alertness og opfattet smerte. Altså du træder ikke hårdere, men det føles lettere at yde det, som du kan.

Koffein er ikke afhængig af kilden og du kan derfor ligeså godt drikke 1-2 kopper kaffe, som at indtage tabletter eller andre kunstige koffein kilder.

BCAA

BCAA er kæder af 3 essentielle aminosyrer, nemlig isolucine, leucine og valine. De flest studier peger på, at indtaget af BCAA skal gøres med andet protein og at virkningen ikke er akut. Det betyder, at vi ikke kan udelukke, at indtaget af BCAA kan have en effekt, men at det skal gøres med andet protein og vil kun have effekt på proteinsyntesen og derfor vil være af restituerende karakter.

Citruline malate

Citruline malate er en kombination af aminosyren citruline, som er bundet til det organiske salt malate. Teorien er, at det skal virke på blodgennemstrømningen og kombineres ofte med Arginin. Men studier har svært ved at vise en effekt og de studier, som har vist en effekt har været meget små og med ligeledes små forbedringer. Så vi kan ikke udelukke at nogle har/vil opleve en lille effekt med det er tvivlsomt.

Taurine

Taurin er et protein ofte brugt i energidrik som REDBULL og andre. Proteinet er ikke særligt belyst i litteraturen og hvilken effekt det skulle have står i det uvisse, men igen, det kan ikke udelukkes at det har en effekt, men det er tvivlsomt.

Vitamin B12

Her er tale om en gammel kending, som er meget udbredt i cykelsporten. Det er dog svært at finde belæg for, at B12 skulle have en præstationsfremmende effekt, hvis det ikke er fordi, det er i underskud i kroppen. Er der et konstateret underskud i kroppen, kan B12 indtag virke positivt, men der er altså ikke nogle entydige studier, som peger på en effekt ved almindelig ligevægt i B12.

Så hvis vi skal kort summere op, må vi konstatere, at koffein har en effekt på præstationen i visse tilfælde og derudover er den kedelige besked at resten er optil gener, hård træning og kampvægt.

Brug derfor tiden på træning i stedet for google og tvivlsomme præstationsfremmere.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype