Jeg har de sidste par dage op til Ronde van Borum (RVB), haft jævnlig kontakt med Mathias Kirk (Velofit) omkring vores udstyrsvalg, forberedelse og taktik. Jo, vi har forberedt som var det Ronde van Flandern der stod for døren . I manges øre, lyder det helt tosset (det gør det også i mine, når jeg hører mig sige det), men det er helt klart et udtryk for at vi har været igennem en cykelløbstørke, men heldigvis ikke har mistet den store passion for cykling, herunder træning, løb og udstyr. Selvom jeg har rundet de 37 år, kan jeg stadig finde væddeløberen frem i mig.
Taktikken for løbet var som alle andre gange at sidde med fremme og holde øje med hvem der rørte på sig. Vi skulle presse tempoet på første gruspavé og kører all out på den anden (Lysnet), i håb om at sidde tilbage med en stærkt decimeret gruppe.
Mathias Kirk i tidligt solo angreb
Foto: Torsten Christensen
Starten gik og den knap 40 mands store gruppe 1, lagde ud i piv modvind. Jeg frøs som et lille lam, og tog raskt fronten, afløst af Mathias, som tydeligvis også frøs. Et par små angreb, opstod og blev lukket ned. Jeppe Tolbøll var mand for et par af angrebene, og tror at vi var en del, der godt vidste at han godt kunne blive en udfordring. Der var med andre ord bund i hans tråd.
Jeppe Tolbøll i angrebshumør
Foto: Torsten Christensen
Efter hele 9 km, angreb Tolbøll igen! Tydeligt at se han også havde savnet at køre cykelløb. Jeg lukkede ham, med blandt andet Mathias og hans bror Andreas på hjul. Jan Tønnesen, Thomas Vidbjerg, Erik Aagaard (Specialized DK), Jakob “Langben” Nøregaard (Backroads), Ceramicspeed gutterne (Jacob Csizmadia, Jonathan Small, Dennis Løh, “Loco” Larsen) og naturligvis Team Frederikhøj, alle rigtig oplagte og klar til at køre væddeløb. Super fedt!!
Mathias kørte kontra i sekundet vi fik kontakt og kørte lynhurtigt væk. Måske ikke helt planlagt, at det skulle være ”solohug”, men nu var løbet åbent og Andreas og jeg kunne bakke af og køre mere afventende. Mathias havde fart på og selvom der ivrigt blev forsøgt at lukke op til han, bevarede han et pænt forspring. På trods af, vi mente at have godt overblik på hvem der skulle holdes øje med, lykkedes det alligevel Tolbøll at snige sig væk i et siddende angreb. Desværre var han nok også eneste mand, der kunne lukke solo op til Mathias. Det kunne vi kort tid efter også konstatere var tilfældet. De to stærke ryttere ville helt sikkert blive tæt på umulige at komme op til uden at få hjælp og slæbe resten af gruppen med. De 12-14 m/sek. kolde vind var modbydelige. Gruspavérne var nok eneste reelle mulighed for at komme væk solo og forsøge med et “jump”.
Thomas Bundgaard får kontakt med fronten
Foto: Torsten Christensen
Kort før første gruspavé blev tempoet skruet op og positionskampen startede. “Loco Larsen” fra CeramicSpeed, som i øvrigt altid stiller stærkt op, rørte på sig. Den rutinerede væddeløber han nu en gang er, havde ikke glemt betydningen af at ramme gruset, som en af de forreste. Jeg nåede lige akkurat forbi ham og trykkede til, da jeg fik grus under dækkene. Selvom pavéen var mindre løs end 2020, var det en klar fordel at sidde forrest og vælge linjen, uden om huller og særlig løst grus, også selvom vinden stod lige i ansigtet.
Jeg fik hul, men fik ret hurtigt, på det efterfølgende asfaltstykke selskab af en håndfuld ryttere, bl.a. en meget velkørende Thomas Vidbjerg, hans holdkammerat og Jan Tønnesen. Jeg forberedte mig på 10-15 min. i den helt røde zone og satte mig frem idet vi ramte ”Lysnet” (2. gruspavé).
Jeg kunne se de to forreste ryttere. Der var et godt stykke op. Fik langsomt bygget mig et godt hul op til dem bagved, og endnu langsommere kørt ind på de forreste. Jeg var godt klar over at fik jeg ikke lukket hullet, inden toppen af Lysnet, ville det med stor sandsynlighed være umuligt at komme op. På toppen, havde jeg ca. 10 sek. op. Kroppen var pumpet med syre. Den lange nedkørsel med vinden i ryggen var tiltrængt, men så hurtigt hvordan hullet igen voksede. Min redning var klart, da jeg fik visuel kontakt til Mathias, som fik øje på at jeg var på vej op – solo! Han bakkede af og lod Tolbøll lave føringsarbejdet. Ca. 100 m. inde på tredje gruspavé (40 km) fik jeg kontakt. Kunne godt mærke at det havde kostet dyrt, og et par gange kørte jeg direkte ned i et par store huller, da mælkesyren fik koncentrationsniveauet til at falde. Vi fandt ind i et godt samarbejde, fast besluttet på at podiet skulle fordeles mellem os tre. Mathias og jeg sad i en meget gunstig overtalssituation, hvor vi i bedste QuickStep-taktik på skift kunne angribe Tolbøll. Vi var dog enige om at starte serieangrebet på de små omgange.
Kontraangreb fra Jeppe Tolbøll
Foto: Torsten Christensen
Som sagt, så gjort. Mathias lagde fra land, Tolbøll lukkede med mig på hjul, men selvom jeg sad på hjul (op ad bakke), gjorde det saftsusme ondt at køre kontra, for bare at konstatere at Tolbøll igen lige akkurat lukkede mig. Bakkede af, for at få Mathias op igen. Dette forsøgte vi os med en 4-5 gange og angrebne blev helt sikkert mere og mere sløje. Derfor skulle det afgøres i spurten. Mathias var træt, så tilbød at føre hårdt ind på opløbsbakken, Tolbøll på hjul og mig lige efter. Ventede blot på Tolbøll skulle åbne. Det gjorde han ca. 200 m før mål. Helt vild tung gearet, men med stor fart. Jeg sad med på hjul, han kom først ind i svinget, jeg ville tage den bredt og højre omkring ham. Benene skreg og jeg trampede højre om ham, modvinden ramte mig hårdt og jeg måtte kort før stregen kapitulere. En stærk Tolbøll tog sejren! Jeg var faktisk lidt trist og særligt over for Mathias, for ikke at have gjort arbejdet færdigt. Mathias var dog et stort saltsmil, og 2. og 3. pladsen blev skyllet ned med en Faxekondi og hjemmelavede kanelsnurrer (tak Nicoline og Walther).
Afgørende meter af spurten
Foto: Torsten Christensen
Dagen derpå, ser vi tilbage på et virkelig godt arrangeret cykelløb. Stort chapeau til Uggi fra Alt om Cykling (AOC). Jeg ved det har været en kamp at få det hele til at klappe.
Tak for kampen derude, særligt til Jeppe Tolbøll og Mathias Kirk.
Torsten Christensen, tak for billeder
Fedest af alt, var at se og snakke med alle jer, man ikke har set i måneder. Håber vi snart ses igen til mere væddeløb.
/Thomas – Velofit
