Tubeless landevejsdæk

UBS_1345.jpg
Thomas Bundgaard
10/05-2020

Tubeless landevejsdæk

Specialized har i min optik alle dage været helt fremme i udviklingen af nyt udstyr. Jo, jeg har arbejdet for dem og har cyklet på deres cykler i mange år efterhånden og gør det fortsat. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er fan. De er innovative, kreative og laver virkelig ufattelig mange gennemførte produkter. Jo, der er en svipser i ny og næ, men de fleste gange rammer de plet og det får til tider også resten af markedet til at oppe sig.

De annoncerede for noget tid siden deres første dedikerede S-Works Turbo Rapid Air dæk, til tubeless setup. Et race-fokuseret tubeless (TL) dæk, som naturligvis hævdes at være hurtigere, med bedre greb, mere komfort og mere punkteringsmodstand end deres eget gode tubular-dæk (lukkede ringe). Det er et dæk, som Deceuninck – Quick-Step har testet og løbende været med til at udvikle på, siden maj 2018.

S-Works Turbo Rapid Air har et patenteret design, som Specialized siger, ændrer konstruktionsmetoden, hvilket reducerer det antal overlappende casings (gummi-lag) fra tre til to. ”Vi skabte et dæk med en større smidighed, som sænker rullemodstanden, en tykkere sidevæg for bedre at understøtte belastningen ved skarpe sving og en gummikant, der let griber fast i fælgen,” lyder det i den officielle pressemeddelelse.

Dækket findes i en 26 mm udgave på 260 gr. og 28 mm udgave på 305 gr.

Montering

Jeg monterede 28 mm dæk på min Tarmac med Roval CLX50 hjul. Selve installationen var ligetil. Roval hjulene er allerede født klar til tubeless-setup, med TL fælgbånd. Jeg vred dækket let på uden brug af dækjern, hældte 50 mm Orange Seal i dækket og vred den resterende del af dækket på, ligeledes uden brug af dækjern. Herefter brugte jeg en kompresser til at pumpe dækket, som sprang på fælgen uden nogen form for bøvl eller unødvendigt svineri, som jeg ellers havde forventet.

Jeg rystede latexen rundt i dækket og kunne konstatere at der ingen utætheder var at finde. Med andre ord; dækket var tæt fra start og kunne holde tryk. Jeg pumpede 5 bar i dækkene (for og bag). Min vægt er 69 kg.

Første køretur

Hjem fra arbejde. 20 km. Jeg noterede mig at cyklen føltes let rullende, med god kontakt til asfalten.

Jeg har nu kørt 8 ture på dækkene, bl.a. et par meget hårde træningspas i løbstempo. Og jeg er blevet tubeless-fan. Det har jeg nu altid været på mtb og gravel, men det gælder også landevejen.

Ingen tvivl om at jeg føler samme lette rullemodstand og kontakt med underlaget og sikkerhed i skarpe sving, som når jeg monterer nye SWORKS Turbo Cotton dæk med latexslanger. Det er dog altid kun i alperne op til La Marmotte, da jeg må indrømme at SW. Turbo Cotton ikke er egnet til brug herhjemme pga. punkteringsrisikoen. Jeg har de seneste år haft stor glæde af Turbo Pro, som er en fantastisk letrullende all-rounder, med god punkteringsmodstand. Men ingen tvivl om at SW Turbo Rapid Air TL dæk er et markant hurtigere dæk. Hvor meget er svært at sige præcist, men vil skyde det til 1-1.5 km/t ved 300 watt.

Den første punktering.

Fredag eftermiddag ramte mit bagdæk noget skarpt, formentligt et lille glasskår. Jeg kunne med det samme høre den flyende latex fise ud gennem det lille hul. En af mine bekymringer ved TL setup, er det svineri det laver ved punkteringer. Alt er klistret ind i flydende latex, cykel, fælg og ikke mindst dit tøj, som er umuligt at rengøre efterfølgende. Men inden jeg nåede at hoppe af, var hullet lukket og punkteringen stoppet. Jeg fandt det lille glasskår og vippede det ud af dækket. Det ”fes” ud med luft i ca. 2 sek., så var hullet igen lukket. Jeg havde lidt latex på sadelrøret, men intet på tøjet og havde samlet tabt ca. 1 bar i dækket. Mere end rigeligt til at fortsætte uden at skyde/pumpe mere luft i dækket. Den efterfølgende morgen vaskede jeg den overskydende latex af cyklen og pumpede baghjulet op til 5 bar. Det har efterfølgende kørt uden problemer.

Hvis punkteringer fremadrettet kan fikses med så lidt besvær, er TL til landevej bestemt kommet for at blive. Ikke nok hævder de fleste producenter at deres TL dæk er et hurtigere setup end deres dæk/slange eller tubular løsning, grundet den ikke eksisterende friktion mellem dæk og slange. Men kan punkteringerne også næsten undgås, således hjulskifte (prof cykling) eller slangeskifte ikke er nødvendigt, er det da på alle måder en win/win løsning.

Indtilvidere har jeg kun oplevet fordele ved TL setuppet. Jeg har lige bestilt Specialized landevejs sealent (flydende latex) som skulle være udviklet til at lappe ved højt dæktryk.

Jeg er super spændt på at se om jeg om 14 dage fra nu, fortsat er TL fan, eller jeg er tilbage på Turbo Pro med latexslanger.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype