Alkohol og vægttab

EQUIPE RS rain jacket OUTDOOR3
Benjamin Justesen
13/11-2018

Kan man tage et glas vin, når man er på kur?

Det korte svar er ja! Overordnet set handler vægttab om balance. Energibalancen mellem det du indtager og det du forbruger. Man kan også se det lidt som et glas vand. Hver gang du spiser eller drikker noget hælder du vand i glasset og hver gang kroppen har brug for energi, fordi du bevæger dig eller til kroppens basale drift (f.eks. at trække vejret eller at hjertet slår) bruger du af vandet. Energibalance betyder, at du indtager ligeså meget som du bruger. Indtager du mere end du forbruger, så glasset flyder over, vil den overskydende energi lagre sig som fedtdepoter. Indtager du derimod mindre end du forbruger, vil du komme i energiunderskud og kroppen vil derved forbruge af sine reserver altså fedtdepoterne. Er du på kur handler det derfor om groft sagt at opnå energiunderskud, altså indtage mindre energi end du skal bruge i løbet af dagen. Så derfor kan der ud fra et energiregnskabsperspektiv, godt blive plads til et glas vin, selvom man er på kur.

Energiindtag

Det der dog er vigtigt at holde sig for øje er, hvordan dit energiindtag er sat sammen. Og her kan det godt blive en smule uoverskueligt. Alt hvad vi indtager, består af fire grundlæggende energigivende byggesten, såkaldte makronæringsstoffer; kulhydrat, protein, fedt og alkohol. Hver af disse byggesten tilfører kroppen energi i form af kilojoule(KJ). De forskellige byggesten tilfører ikke kroppen den samme mængde energi. 1 gram kulhydrat giver kroppen 17 KJ, protein 17 KJ pr. gram, fedt 38 KJ pr. gram og alkohol 30 KJ pr. gram. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter dit energiindtag, da du ved indtag af fedt og alkohol får en langt større mængde energi, end hvis du indtager kulhydrat.

Energityper

Der er også forskel på hvilken energitype kroppen foretrækker, idet der i nedbrydningen af de forskellige makronæringsstoffer er nogen, der nedbrydes hurtigere end andre og derfor foretrækkes af kroppen.

Kulhydrat er kroppens primære energikilde, da det er forholdsvist let for kroppen at udtrække energi heraf. Energi som kroppen umiddelbart har brug for eller som lagres i depoter i leveren eller musklerne til senere brug. Ved overskud af kulhydrat lagres energien i form af fedt.

Fedt er vigtigt for kroppen, idet det udover at være en samlet del af dit energiindtag også indgår i opbygningen af celler og til optagelse af en række vitaminer, men fedt er også relativt energitæt og det er derfor vigtigt at være opmærksom på ens fedtindtag og særligt i perioder, hvor man ønsker at tabe sig. Overskudsenergi fra fedt lagres ligeledes i fedtdepoterne.

Protein bruger kroppen ligeledes til dannelse af celler, som løbende bliver udskiftet hele livet igennem. Dertil kommer opbygning af muskler og i produktionen af bl.a. enzymer og hormoner. Protein kan ikke lagres i kroppen og vil derfor enten blive en del af kroppens energitilførsel eller ved indtagelse af store mængder. vil den overskydende protein degenereres og udskilles via leveren med urinen og afføring. Omdannelsen af protein er relativt energikrævende, hvilket betyder at det energioverskud der bliver er relativt lille, hvorfor det i mange kure er populært med et højt indtag af protein, da protein også giver en rigtig god mæthed.

Alkohol er kroppens sorte får, kroppen ved det bare ikke. Kroppen er først og fremmest interesseret i at få energi. Alkohol er en rigtig god energikilde, fordi den er energitæt og fordi kroppen har let ved at omdanne alkohol til energi. Men ved omdannelsen af alkohol ”glemmer” kroppen de øvrige næringsstoffer og bliver derved kun trænet i omdannelsen af alkohol. Samtidig har alkohol en forgiftende virkning på vores centralnervesystem, som er kroppens kommandocentral og bl.a. med til at regulere sultfølelsen og fortælle vores muskler hvad de skal gøre.

Konklusion

Det kan derfor have stor betydning for dig og din kur, hvis du vælger at drikke alkohol, mens du er på kur. Alkoholen går ind og spærre for optagelse af andre næringsstoffer, samtidig med, at det forstyrrer kroppens informationsstrøm i kraft af sin toksiske egenskaber. Og på den anden side kommer tømmermændene, som bedst helbredes med en stor menu fra MacD, hvilket på ingen måde er fremmende for et vægttab.

Rigtig god fornøjelse.

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype