Cykling med lygter

CB_5_24_17_S_Chizel_105.tif
Benjamin Justesen
18/10-2019

Cykling med lygter

Om ca. 14 dage går vi over til vintertid og samtidig bliver det langsomt mørkere og mørkere. Det vil sige, at du har færre og færre lyse timer at træne i. Her kan løsningen være at trodse mørket, sætte lys på cyklen og komme ud at træne. Vi har derfor samlet nogle råd til cykling med lys på.

Det kan i begyndelsen virke ukomfortabelt at cykle med høj fart, når det er mørkt. Dels er der frygten for de øvrige bilister og om de ser dig i tide. Dertil kommer fornemmelsen af ikke at have udsyn langt frem. Begge faktorer, som man sagtens kan gøre noget ved, enten ved det rigtig udstyr eller ved simpel øvelse.

At cykle når det er mørkt

Synssansen er den sans, vi bruger allermest, når vi cykler. Der er hele tiden ting, vi skal forholde os til, når vi bevæger os rundt på landevejen og i skoven og her bruger vi synet. Når synet bliver kompromitteret af mangel på lys, kan vi let føle os usikre og dårlige til at styre cyklen. Derimod vil du opleve, at dit fokus skifter og du begynder at vægte andre sanser, så som føle og høresansen. Dette kan gøre din cykeltur til en anderledes oplevelse end den plejer på en langt mere sanselig måle. Du vil ikke kunne forvente at yde den sammen intensitet, når det er mørkt og slet ikke, hvis du kører i skoven. Vi anbefaler derfor, at du bruger cykelture med lygte til at træne distance og tager intervallerne på hjemmetræneren.

Hvordan kommer du i gang?

Det kræver tilvænning, før du føler dig tryg ved at cykle i mørke med lygter på. Et godt råd er derfor at starte stille op. Begynd dine ture mens det stadig er lyst og træn så længe, at du til slut bliver nød til at have lys på. Det behøver ikke være bælgmørkt når du slutter, men så mørkt, at du føler du har behov for lygter. Træn regelmæssigt og gerne ved samme tidspunkt, for så kommer mørket gradvist af sig selv. Der er forskel på hvilken form for lygter, der giver dig det mest optimale lys og det er en smagssag, om du bedst kan lide at have lygten på styret, på hjelmen eller begge dele, så prøv dig frem. Kører du i skoven mener vi, det er en klar fordel at have en lygte på både styr og hjelm, da du ofte har behov for at dreje samtidig med, at du skal orientere dig fremad og derfor ikke nødvendigvis kan det, men kun en lyskilde.

Hvilken lygte skal du gå efter?

Cykellygter fås i mange forskellige prisklasser og det kan være svært at skille skidt fra kanel i forhold til hvilken lygte, du skal gå efter. Vi anbefaler, at du vælger nogle lygter, som selvfølgelig først og fremmes lever op til færdselsloven, men når det er sagt, anbefaler vi, at du vælger en genopladelig lygte. Der er ikke yderligere krav til baglygten, andet end at den skal have lang levetid på en opladning og at den skal sidde godt fast på din cykel. Mange landevejsryttere vælger at køre med to baglygter (en på cyklen og en på kroppen) for at øge deres sikkerhed. Med hensyn til de genopladelige batterier anbefaler vi, at du vælger en lygte med et lithium-ion batteri, da disse har den højeste energitæthed, hvilket vil sige at du får mest energi i forhold til vægt og vi ikke ønsker at ”slæbe” rundt på et alt for tungt batteri, men samtidig ønsker vi lang levetid, så vores lygte har strøm til de lange turer.

Dernæst kommer vi til selve lyskilden og her er lumen ikke alt. Mange cykelryttere kender godt til det at blive blinket af bilister, som føler sig blændet. Dette skyldes at cykellygten lyser kraftigt, hvilket vi ønsker, men den lyser i flere forskellige retninger, hvilket ikke er nødvendigt og gør at bilisterne føler sig blændet. Du skal derfor gå efter en lygte med en centreret lyskilde, som sender lyset i den retning du kører og ikke ud til siderne. Det ypperste der pt. er at finde på lygtemarkedet, er i vores øjne de Tysk fabrikerede Lupine lygter. Disse lygter ligger i highend klassen og koster også derefter, fra 1000 kr. op til 8000 kr. for deres dyreste forlygte. Men du får en rigtig lækker, kompakt lygte med en justerbar lyskilde, så du selv bestemmer, hvor kraftigt du ønsker den skal lyse. Derudover får du en utrolig let lygte med en lange holdbarhed pr. opladning. Med mange af lygterne følger monteringssæt, som du let kan montere og skifte imellem. Mange af Lupines lygter kan monteres på både styr, hjem og hoved med tilhørende hovedbånd. Dette er ikke en reklame, men et rigtig godt eksempel på, hvad du kan få for dine penge, hvis du bruger dem fornuftigt.

De nyeste features

Til slut vil vi kort komme ind på de nyeste features inden for cykellygter. Cykellygter er som alt andet på denne tid nemlig ikke længere bare en cykellygte. Tag f.eks. før omtalte Lupine lygter. Deres nye topmodel Lupine Alpha kommer med en bluetooth fjernbetjening, så du lige så let som et gearskifte kan stille på lysstyrken.

Et andet nyt produkt på markedet er Garmins nye Varia RTL511. Varia RTL511 er en baglygte med indbygget sensor, der registrerer bagfra kommende trafik. Baglygten kan kobles på ens Garmin enhed og vil give et lydsignal, hvis der er bagfra kommende trafik indenfor 140 m. og er dermed med til at øge din sikkerhed i trafikken.

Rigtig god tur i mørket!

Bonus: Generelle færdselsregler

Vi vil kort gennemgå færdselsreglerne, så du ved hvad du som minimum skal forholde dig til når vi snakker lys på cyklen.

  • Du skal have lys på din cykel i lygtetændingstiden, som er fra solopgang til solnedgang samt ved lav sigtbarhed som ved tæt tåge eller sne.
  • Du skal have lys foran og bagpå, på din cykel.
  • Dine lygter skal kunne ses på min. 300 m. afstand og fra siden, men må ikke blænde.
  • Den skal kunne holde strøm i min. 5 timer ved 5 grader.
  • Forlygten skal lyse gult, hvidt eller blåligt.
  • Gule forlygter må ikke blinke.
  • Hvide og blålige forlygter, samt baglygter må gerne blinke. Hvis de blinker skal det være med min. 120 blink pr. minut.
TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype