Hvorfor er søvn vigtigt?

Turbo Levo, Coastal Crew
Thomas Bundgaard
12/04-2019

Intro

Vi kender det alle. I en travl hverdag, hvor man forsøger at få tid, til alt det man gerne vil og så lige lidt til, kan det være svært at komme i seng til tiden og nå at få en god nats søvn. Søvneksperter taler for, at man for at opnå en god søvnrytme, optimalt set bør gå i seng på det samme tidspunkt hver dag og sove 7-8 timer som voksen. Men har det nu også en betydning hvor meget vi sover?

Alt forskning tyder på, at gode søvnvaner har stor betydning for din sundhed og din præstationsevne. De ti mest betydningsfulde konsekvenser ved mangel på søvn er:

  1. Mangel på søvn har en kraftig sammenhæng med vægtøgning.
  2. Folk der er gode til at sove, har tendens til at spise mindre.
  3. God søvn fremmer koncentrations- og produktivitetsevnen.
  4. Hos atleter kan god søvn fremme præstationen.
  5. Mennesker med dårlig søvnrytme har oftere tendens til hjerteanfald og blodpropper.
  6. Mangel på søvn har vist at have en sammenhæng med øget risiko for diabetes og øget blodsukkeret.
  7. For lidt søvn har vist at have en sammenhæng med depression.
  8. Samtidig med nedsat immunforsvar.
  9. Dertil kommer øget inflammation.
  10. Os sidst men ikke mindst ens evne til at indgå i sociale relationer.

Søvnens betydning?

Som atlet er alle ovennævnte faktorer mere eller mindre væsentlige for at kunne præstere optimalt til både træning og konkurrence. Og søvn er derfor lige så vigtig, som optimal træning eller kost.

Når vi sover, giver vi groft sagt kroppen en pause og mulighed for at komme sig. Når vi sover, genopbygges kroppens celler og hjerne får ro til at gennemarbejde alt det, man har oplevet og lært i løbet af en dag. Sover vi ikke nok, bliver kroppen dårlig til at regulere vores appetit og vi vil derfor have tendens til at spise mere. Samtidig bliver kroppen også dårligere til at regulere fedt og sukker optaget, hvilket har hele to negative bivirkninger. For ikke nok med at vi tager på i vægt, så nedsættes reguleringen af blodsukkeret og risikoen for diabetes, hjertekar sygdom og blodpropper øges dermed.

Det faktum at hjernen, når vi sover, får en pause viser tydelige tegn på at have en positiv betydning for vores koncentration og evne til at præstere fagligt, hvilket i sig selv bliver lidt dobbelt, hvis vi i et forsøg på at nå mere i løbet af en dag, i virkeligheden når mindre, fordi vi ikke er nær så effektive eller koncentrerede. Omvendt har mangel på søvn vist sig at kunne give symptomer svarende til indtag af alkohol og så ved vi med sikkerhed at så når vi ikke mere.

En lidt spændende undersøgelse til afdækning af søvns betydning for immunforsvaret har været, at give en række forsøgspersoner næsespray med forkølelsesvirus, for derefter at registrere deres søvnrytme og sygdomsfrekvens. Resultatet var, at dem der sov i omegnen af 8 timer pr. nat, var dem, der holdt sig raske. Går du derfor og bliver forkølet ofte, kunne lidt opmærksomhed på dine søvnvaner måske have en positiv effekt.

Sidst men ikke mindst viser undersøgelser på bl.a. barsketspillere, at søvn havde en generelt forbedrende virkning på deres præstation. Man så i disse undersøgelser en forbedring på deres fart, præcision, reaktionstid og generelle velbefindende.

Det kan virke en smule overvældende med sådan en liste og det er vigtig at tilføje at vores søvnbehov er individuelt, men at vi generelt ikke når op på den mængde søvn, vi har behov for. Lad derfor dette være en motivationsfaktor til at slukke for TV´et og komme i seng. For vi kommer ikke uden om at vores søvn har betydning, ikke bare for vores overordnede sundhed, men også for vores fysiske kunnen. Ikke kun indirekte i form af bedre mentalt overskud, men også direkte i målbare fysiske resultater.

Se så at kom i seng og sov godt!

TCC Logo(3)

Snart er der fart på!

Opret din bruger i dag og få adgang til artikler, konkurrencer og fordele. Du får mere end 400 artikler at boltre dig i – med nye artikler hver uge.

… og prisen? Det koster ikke noget!

Relaterede indlæg

opret dig som bruger

Bliv en bedre cykelrytter

Vi tager dig med ind i den virkelige cykelverden og deler viden og erfaring med dig gennem artikler, guides og video-guides.

Mere end 400 artikler samt nye artikler hver uge

Om din favorit disciplin er MTB, race eller grus og om du kører 1-2 ture om ugen eller er A-licens rytter, så har vi med garanti artikler med inputs, tips og tricks, der kan gøre dig til en bedre rytter.

Hent app’en og kom i gang i dag.

The Cycling Club Login

Indtast dit brugernavn og adgangskode, eller login med Apple- eller Google-id (forudsætter at du har oprettet din bruger med Apple- eller Google-id).

Endnu ikke medlem?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på skype