Resultaterne udebliver
Rigtig mange cykelryttere og motionister kender det. De træner og spiser korrekt, men resultaterne udebliver. Om det er formmæssig forbedring eller vægttab, så kender vi det alle. Stor indsats, lille afkast.
For et par år siden havde jeg er periode omkring jul, hvor jeg ville tabe mig i forbindelse med min sæsonforberedelse. Jeg ville gerne være tæt på min optimale vægt, således at jeg kunne fokusere mere på min træning. Ofte er det en meget svær balance at ville ned i vægt og op i form. Du vil basalt set gerne nedbryde din krop (overflødig masse) og opbygge en anden del af din krop – på samme tid. Det siger sig selv, at det ikke er ligetil. Skal du træne hårdt og efterfølgende give kroppen optimale betingelser for restitution, således at du igen kan træne hårdt, så kan du ikke nøjes med at fylde kærlighed og kildevand på motoren. Bare et lille kalorieunderskud som følge af en diæt, sætter kroppen på ekstra arbejde, og din restitutionstid øges. Det gør risikoen for overtræning og sygdom dermed også. Jeg anbefaler derfor at du skiller de to ting ad og fokuserer på vægttab og formopbygning hver for sig – i hver sin fase.
Henover en periode, var jeg på en ret hård diæt, men der skete intet. Jeg følte virkelig at jeg gjorde en stor indsats, men det flyttede intet på vægten. Jeg var meget sikker på at trænings- og kostplanen var spot-on, men det var ikke planen den var gal med, men derimod nogle områder i min hverdag jeg ikke tillagde den store værdi på dette område.
Mit indre system
Det handlede om, at jeg havde nogle bekymringer på mit arbejde der stressede mig og påvirkede mit indre system. Da jeg fik styr på dem smed jeg uden videre tre kilo på meget kort tid. Vel og mærke uden at gøre nogen nævneværdig indsats for det.
Jeg var ude af balance i mit arbejdsliv og det fyldte alt for meget. Så meget at jeg konstant var småstresset over det.
Vi kan ikke skille fysik og psyke ad. Hjernen styrer suverænt, hvad der sker i kroppen.
Det hele hænger sammen: Søvn, kost, familie, arbejde, træning osv.. Er der balance i tingene, så kommer resultaterne.
Vores nervesystem er delt op i to. Det viljestyrede nervesystem (motoriske) og det ikke-viljestyrede nervesystem (autonome).
Det viljestyrede nervesystem udgør ca. 10% af hele nervesystemet og de resterende 90% er det autonome nervesystem; det system der beder maven og tarmen om at nedbryde og fordøje bøffen, lungerne om at trække vejret og får hjertet til at slå, osv.
Autonome nervesystem
Det autonome nervesystem kan underinddeles i to systemer. Det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem:
Det sympatiske nervesystemgør det muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på fare. Det er det, der sætter kamp/flugt mekanismer i gang, når hjernen oplever, at der er grund til at passe på eller være forberedt. Det kan være fysiske farer som rovdyr og hurtigtkørende biler – og det kan være mindre synlige farer som stress, bekymringer eller en stor opgave.
Det parasympatiske nervesystemsætter kroppen i stand til at normalisere forholdene, når en fare er overstået. Men det kan det kun, hvis du skaber ro til restitution. Og hvis du ikke gør det frivilligt, vil kroppen til sidst tvinge dig til det. Det er bl.a. derfor, man ofte bliver syg de første par feriedage. Vi kender det, med alt for meget arbejde og stress for at komme i bund med arbejdet op til en tiltrængt ferie. Du sover for lidt, spiser dårligt og er på bagkant. Der opstår ubalance mellem stress og restitution. Når først ferien kommer sænker du stressparaderne og kroppen får nu mulighed for at restituere. Det er først her sygdommen, som du har haft i kroppen i flere dage slår igennem.
Hvis du vil lykkes, må du skabe det nødvendige overskud for at lykkes.
Hvis du er stresset arbejdsmæssigt og i underskud på familiefronten, skal du ikke regne med at køre store resultater ind til det kommende cykelløb. Det samme var gældende for mit vægttabsprojekt. Jeg var stresset og havde dermed forhøjet sympaticus niveau, som påvirker flere systemer i kroppen. Bl.a. hormonsystemet og nedsætter evnen til at fordøje og restituere. Jeg var ikke i stand til at tabe mig, da mit system desperat forsøgte at beskytte mig. Da jeg fik styr på det der stressede mig, fik jeg balance i mit autonome nervesystem og min indsats hvad angår diæt og vægttab gav først derefter resultater.
