Kramper
Du har sikkert prøvet følgende scenarie; Du har kun 10km til mål. Du er på grænsen og har flere gange kørt over evne. Du har ikke drukket og spist den sidste time. Det er varmt. Du har ikke fået trænet nok. Den alt-overdøvende-invaliderende smerte i inderlåret, kommer som lyn fra en klar himmel. Der er intet at gøre.. Du må slippe gruppen, stå af og strække musklen, ikke bare en gang men flere gange..
Du har som mange andre været udsat for kramper.
Kramper er en tilstand, hvor musklerne pludselig trækker sig sammen, uden at man selv kan kontrollere det. Muskelkramper er en pludselig sammentrækning af en eller flere muskler, der giver en mild-til-næsten-uudholdelig smerte. Der kan gå op til flere minutter, før musklen slapper af igen, og smerten forsvinder. Musklen kan dog stadig være øm efter denne oplevelse. Læggen og låret er to klassiske steder, hvor man kan opleve muskelkrampe.
Lad os få det på plads med det samme – hvorfor får man muskelkrampe?
Man kender ikke årsagen til, hvorfor muskelkramper opstår. Muskelkramper kommer dog oftere, hvis musklen er træt eller irriteret. Derfor kan hård træning eller konkurrence, hvor man taber en del væske og salt, er lav på energi, irritere musklerne og medføre muskelkramper.
En klog mand
Roderick MacKinnon og kollegaen Peter Agre fik nobelprisen i 2003, indenfor kemi for deres forskning af struktur og virkning af ionkanaler i kroppen.
MacKinnon er uddannet læge og sportsudøver, som selv har været udsat for kramper. Han søgte efter alle tænkelige råd, men fandt, at ingen af dem virkede. Derfor satte han sig for sammen med sin kollega at finde ud af, hvad det er, der giver kramper, og hvad man kan gøre for at stoppe dem.
Muskelkramper er et tilbagevendende problem for rigtig mange motionister og atleter selv på allerhøjeste niveau, og det er næsten umuligt at gøre noget ved, når først det er opstået. Teorierne har gået på, at man kunne forhindre kramper med væske, kalium eller hvile, men ingen af metoderne har særligt stor videnskabelig opbakning.
It’s the nerve
Efter lang tids søgen blev forskernes konklusion, at årsagen skulle findes i nerven og ikke i musklen, blandt andet baseret på MacKinnons nobelprisvindende forskning i ionkanaler. Nervecellerne aktiveres ved at åbne og lukke de kanaler, som får nervesignaler til at løbe langs nerven og ned til musklen.
MacKinnon forklarer at, når der opstår kramper, skyldes det, at nervecellerne i rygmarven – ikke musklen – sender ekstraordinært mange signaler af sted til musklen. Hvis musklen er udtrættet eller irriteret, er nervecellen der står for kontrolmekanismen det også. Og så stiger risikoen for kramper.
MacKinnon tænkte derfor, at forsøge at stoppe problemet i nerven, idet musklen ikke kan undgås at udtrættes, ligegyldig hvor god form du er i. Han havde hørt, at asiesaft og sennep opløst i vand havde vist store effekter på muskelkramper.
Teorien går på at disse ingredienser, kunne aktivere nerveceller i munden og sende hæmmende signal til rygmarven, som sender signal videre til musklen.
På baggrund af denne teori, har Flex Pharma udviklet en sportsdrik, der får følenerver i munden, halsen, spiserøret og mavesækken til at opfange bestemte molekyler, som aktiverer nerverne til at sende hæmmende signaler til rygmarven, så de motoriske nerveceller (nerver der sender signal til vores muskler) slapper af og kramper udebliver eller forsvinder.
Linket til drikken findes her: http://www.teamhotshot.com/our-science/
Fup eller fakta
1. Kramper skyldes altid saltmangel
Fup:Kramper forårsages af en lang række faktorer. Saltmangel kan helt sikkert være én af dem. At kramperne altid skyldes saltmangel, er der ifølge forskerne dog intet, der tyder på.
2. Vitaminer påvirker ikke kramperisikoen
Fup:Undersøgelser viser, at mangel på mindst 3 af kostens B-vitaminer øger risikoen for at få kramper. Det drejer sig om thiamin, pantotensyre og vitamin B6, som kan fås i fuldkornsprodukter og kød.
3. Alle mennesker rammes af kramper
Fup:Det er meget forskelligt, hvor disponeret man er for at få kramper. Nogle rammes hyppigt, mens det for de fleste forekommer sjældent. Forskere anslår, at 5 pct. af verdens befolkning aldrig får kramper.
4. Vand og mineraler reducerer risikoen for kramper
Fakta: For at forebygge kramper kan du løbende indtage rigeligt med væske og elektrolytter, som fås i de fleste energidrikke. Særligt magnesium har ved mange en god effekt. Men risikoen vil fortsat være der, da optag af elektrolytter, energi og væske vil være langsommer end musklerne forbrug under hård belastning.
5. Bananer forebygger kramper
Fakta: Bananer indeholder flere af de mineraler og salte; bl.a. kalium og magnesium, som kan modvirke kramper. Koncentrationen er dog så lav, at en banen næppe vil gøre nogen stor forskel og forhindre kramper.
